Uddannelse

Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030

Ny fremskrivning af det danske arbejdsmarked fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil være en betydelig mangel på faglærte i 2030. Samtidig vil der være et overskud af ufaglærte og akademikere. Ubalancerne kan medføre flaskehalse, højere ledighed og lavere løn for visse grupper. Det kan begrænse virksomhedernes udviklingsmuligheder og samfundets samlede vækst.

I 2030 vil der være en betydelig ubalance mellem arbejdsstyrken på den ene side og typen af jobs på den anden side. Det viser ny fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ubalancen vil være størst blandt faglærte. Prognosen viser, at det danske arbejdsmarked vil mangle 99.000 faglærte i 2030.

”Det her er politikerne og arbejdsmarkedets parter nødt til at tage rigtig alvorligt. Hvis vi ikke gør noget, ser vi ind i en fremtid, hvor virksomhederne kommer til at mangle medarbejdere med specifikke kompetencer,” siger chefanalytiker Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Manglen på faglærte i 2030 skyldes primært, at der vil være langt færre uddannede faglærte, mens antallet af faglærte jobs stort set vil være uændret.

Enkelte brancher vil opleve særligt drastiske fald i antallet af uddannede faglærte. Inden for handel og kontor vil der for eksempel være 57.000 færre faglærte i 2030, mens der inden for jern og metal vil være 27.000 færre.

Overskud af ufaglærte kan presse lønnen

Samtidig viser prognosen, at 59.000 personer uden anden uddannelse end grundskolen vil være i overskud. Dertil kommer et overskud på 51.000 personer, der udelukkende har en gymnasial uddannelse.

”Arbejdsmarkedet flytter sig, fordi ny teknologi kommer til og virksomhederne automatiserer mere og mere. Det betyder, at der vil være langt færre af den type jobs, som personer uden uddannelse besætter i dag. Virksomhederne kommer simpelthen til at efterspørge uddannede medarbejdere. Tilbage står dem uden uddannelse, der enten bliver arbejdsløse eller presset på lønnen,” siger Emilie Agner Damm.

”Det kan øge uligheden, fordi nogen bliver efterladt på perronen,” siger hun.

Med andre ord ser Danmark ind i et 2030 med flaskehalse på arbejdsmarkedet og risiko for høj ledighed i grupper, der vil være i overskud, på arbejdsmarkedet. Men det kan løses, lyder det fra chefanalytikeren.

”Det er helt oplagt, at vi som samfund sørger for, at ufaglærte bliver opkvalificeret og får kompetencer, der matcher virksomhedernes behov,” siger Emilie Agner Damm.

Også personer med korte og mellemlange videregående uddannelser vil der være mangel på.

Erhvervslivets vækstmuligheder står for skud

Ubalancerne vil også kunne mærkes i de danske virksomheder.

”Når virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger, kan det betyde, at de ikke kan udbygge produktionen eller forretningen, som de planlægger. Så det vil kunne mærkes på erhvervslivets bundlinje og i sidste ende koste vækst og velstand for Danmark,” siger Emilie Agner Damm.

Hent analysen her.

Fakta

  • Fremskrivningen af arbejdsstyrken og beskæftigelsen frem mod 2030 er lavet på baggrund af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds uddannelsesmodel.
  • Forskelle mellem arbejdsstyrken (udbuddet) og beskæftigelsen (efterspørgslen) udgør ubalancer på arbejdsmarkedet. Ved at lave en fremskrivning af netop arbejdsstyrken og beskæftigelsen kan man vise den forventede ubalance i et givent år.
  • En tidligere rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det betaler sig at investere i at opkvalificere ufaglærte til faglært niveau. Løftes 2000 unge ufaglærte årligt til faglært niveau, kan det øge BNP med 12 milliarder kroner. Det vil samtidig øge arbejdsudbuddet og forbedre den finanspolitiske holdbarhed. Hent rapporten ”Fra ufaglært til faglært forbedrer de offentlige finanser” her.

Kommentarer