Viborg By

Budgetforlig i Viborg Kommune

Arkivfoto

Viborg Byråd har indgået budgetforlig for budget 2018-2021. Budgetforliget er indgået mellem alle byrådets partier: Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.

I foråret 2017 blev der indgået to politiske forlig, som tildeler 25 mio. kr. til børne- og ungeområdet og 11,5 mio. kr. til ældre- sundhedsområdet. Ved budgetforliget er der fundet finansiering til begge beslutninger.

Her er nedslag på øvrige hovedområder i forliget:

Skoleområdet
Skoleprojektet på Vinkelvej skrinlægges.
I stedet bygges en ny skole til Rosenvænget Skole i forbindelse med Finderuphøj Skole med forventet indflytning i 2020. Der afsættes 60 mio. kr. til formålet.
Der bygges en ny Overlund Skole på arealet ved Gl. Randersvej, Toften, med forventet indflytning i 2022. Der afsættes 200 mio. kr. til formålet.
Bygningen på Vinkelvej 20 udbydes til salg.

Skatteområdet
Skatten holdes i ro i 2018. Det vil sige uændrede skattesatser.
Der er dog enighed om, at en skattestigning kan komme på tale senere i budgetperioden, hvis byrådets velfærds- og vækstdagsorden kommer under pres.

Parkering i Viborg Midtby
Der indføres betalt parkering med to timers fri parkering.
Det skal undersøges, om der er mulighed for at finansiere udgifter til renovering af eksisterende parkeringsfaciliteter gennem evt. salg, herunder mulighed for bolig- og erhvervsbyggeri mv.

Byfornyelse og cykelstier
Der afsættes 40 mio. kr. i budgetperioden til byfornyelse og cykelstier uden for Viborg by.

Effektivisering
Det årlige effektiviseringskrav til den kommunale organisation nedsættes fra 1 pct. til en ½ pct. Modellen besluttes i forbindelse med den årlige fastlæggelse af budgetprocessen.

Det videre forløb
Budgetforslaget behandles i byrådet onsdag den 20. september 2017 (1. behandling).

Det endelige budget vedtages i byrådet den 11. oktober 2017 (2. behandling).

Kommentarer