Der skal afsættes flere midler til bredbåndspuljen, og de tyndtbefolkede områder skal have bedre muligheder for at få støtte til bredbånd, skriver Region Midtjylland og de 19 kommuner i åbent brev til Folketinget.

Ved første uddeling fra bredbåndspuljen fik kun 408 adresser i Region Midtjylland del i midlerne, og det mener regionen og de midtjyske kommuner er alt for få. I et åbent brev til Folketinget opfordres folketingspolitikerne derfor nu til at afsætte flere midler til bredbåndspuljen og til at ændre kriterierne, så også de tyndest befolkede områder reelt får mulighed for at få del i midlerne fra bredbåndspuljen.

Mange steder klarer markedskræfterne udbredelsen af bredbånd, men der er områder, hvor teleselskaberne ikke ser en forretning i at etablere bredbånd. Det gælder især de tyndtbefolkede områder, som så bliver ladt i stikken. Netop disse områder var bredbåndspuljen tiltænkt.

– I vores region er der mere end 70.000 adresser, som har ingen eller dårlig adgang til bredbånd, og som opfylder kriterierne for at søge om penge fra bredbåndspuljen. Men det hjælper jo ikke noget, når der er afsat så få penge. Det er rigtig mange mennesker, det går ud over, siger regionsrådsformand Bent Hansen.

– Det har stor betydning både for bosætningen og for erhvervslivet. Det kan være svært at fastholde virksomheder og trække nye til, fordi internet i dag er en afgørende parameter for at kunne drive virksomhed. Og i sundhedsvæsenet vil vi meget gerne kunne udbrede brugen af telemedicin, men det kræver også en vis båndbredde, siger Bent Hansen.

Påvirker både tilflytning og turisme

– Noget af det første folk spørger om, når de overvejer at flytte hertil er, hvordan internetdækningen er. For familien er adgang til et godt internet nødvendigt for, at hverdagen kan fungere, siger Jan Petersen, borgmester i Norddjurs og formand for Kommunekontaktrådet.

– Børnene bruger internettet til at lave lektier og aflevere opgaver, mange ser film og fjernsyn over nettet og rigtig meget kommunikation i dag foregår over nettet. I det hele taget kræver mange af familiens gøremål, at der er gode internetforbindelser, fortsætter han.

– Udlejere af sommerhuse mærker, at det er blevet svært at leje ud, hvis der ikke er installeret internet. Ingen gider bo i et sommerhus uden internet, og hvis vi vil fastholde turisterne, må der gøres noget ved det, siger Jan Petersen.

Opfordrer til forhandlinger med mobilselskaber

Derfor håber Region Midtjylland og kommunerne i regionen, at det lykkes at få Folketinget i tale, så der fremover kommer bedre bredbåndsdækning i den midtjyske region.

I det åbne brev, vedhæftet, opfordrer Region Midtjylland og de midtjyske kommuner ligeledes Folketinget til at optage forhandlinger med mobilselskaberne om at tilbyde mobilabonnementer, som giver mulighed for, at borgerne altid kan blive koblet op på det nærmeste og stærkeste signal på tværs af de forskellige mobilnet.

Fakta 

Staten har afsat 200 millioner til bredbåndspuljen, 80 millioner i 2016 og 40 millioner i hvert af de følgende år

• Puljen er målrettet områder, hvor det ikke er muligt at få mindst 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.
• Der gives kun tilskud til projekter, der senest i 2020 skal kunne levere 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.
• Tilskud kan gives til dækning af bolig-, virksomheds- og sommerhusadresser, der er gået sammen om et projekt.
• Puljen kan søges af kommuner og lokale sammenslutninger.
• Der er en egenfinansiering på minimum 2.000 kroner pr. adresse, der indgår i et projekt.

71.678 adresser i Region Midtjylland opfylder kriterierne for at søge midler fra bredbåndspuljen.

Ved første uddeling fra puljen i 2016 blev der i Region Midtjylland søgt om tilskud til 2.632 adresser fordelt på 42 projekter.

408 adresser fordelt på 4 projekter fik tilskud.