Viborg By

Banebyen indstillet til Byplanprisen 2017

Foto: Byplanlab.dk

Banebyen er netop blevet valgt som et af de tre projekter, der kan vinde Byplanprisen 2017. Prisen uddeles af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen.

Byplanprisen uddeles hvert år for planlægning, der er udtryk for nytænkning. Banebyen i Viborg Kommune er nomineret for arbejdet med strategisk planlægning og fortætning nær stationen.

Se nyheden på Banebyens hjemmeside

I begrundelsen for, hvorfor Viborg Baneby er nomineret hedder det blandt andet:

– Kommunen har nedsat et Banebyråd for at få gang i sagerne. I rådet sidder politikere, større grundejere, private udviklere, bygherrer med flere – og rådet har haft afgørende betydning. Den dynamiske samarbejdsform og den proaktive planlægning har skabt lokal udvikling.

Udover Viborg Baneby i Viborg Kommune er også områdefornyelsen på Østerbro i Odense Kommune og Ringkøbing K i Ringkøbing-Skjern Kommune nomineret til prisen.

Vinderen afsløres på årets Byplanmøde den 5. oktober i Fredericia.

Læs mere om Byplanprisen 2017

Kommentarer