Tjele

Alley Cats bliver Årets Snapstinger 2018

Arkivfoto

Der var ikke noget at tage fejl af, da stemmerne  i afstemningen om Årets Snapstinger 2018 torsdag middag skulle tælles op. Hele 70 procent pegede på Alley Cats Car Club.

Amerikanerbilklubben, som i årevis har været en fast element under hærvejsweekenden – og de senere år en tradion under Snapsting foruden andre arrangementer rundt om i Viborg  bliver Årets Snapstinger 2018.

Det stod  klart torsdag middag, da den afstemningen, som har kørt på Snapstings hjemmeside blev gjort op.

I alt 882 har været inde at stemme, og hele 70 overbevisende procent af stemmerne gik til Alley Cats.

De to andre nominerede til titlen var Anne-Grethe Nielsen, primusmotor i Seniorfestivalen under Snapsting, som er nomineret for andet år i træk, og børneteatret Carte Blanche, som også er meget synlige i gadebilledet under Snapsting.

Årets Snapstinger 2018 på lørdag af borgmester Ulrik Wilbek.

Prisen uddeles hvert år til en person, forening eller insitution, der i en årrække har gjort noget særligt for den folkelige kultur og for fællesskaber i Viborg Kommune.

Foruden hæderen modtager vinderen – i dette tilfælde vinderne – et diplom samt en særlig snapsting-rom, som doneres af Vin & Vin på Koldingvej.

Alley Cats har i øvrigt 30 års jubilæum i år, som fejres med en særlig jubilæumscruise i forbindelse med Hærvejsmarchen i morgen.

Kommentarer