Bjerringbro

15-årig fra Bjerringbro debuterer som forfatter

15-årige Cecilie Bødker debuterer i næste uge som forfatter. Pressefoto

Cecilie Bødker fra Bjerringbro, på bare 15 år, udgiver inden længe sin første bog.

Onsdag tog Cecilie et kig på det færdige resultat, før bogen rammer butikkerne i næste uge.

Cecilie Bødkers nye bog er skrevet indenfor genren fantasy. Pressefoto

– Det er jo lige halvandet års arbejde, man står med her i hænderne. Det er vildt, siger Cecilie Bødker om den færdige bog til TV/Midtvest.

Bogen har hun skrevet i genren fantasy, da hun her ikke mener der er nogen begrænsninger, så man kan skrive lige det man har lyst til og ikke spekulere på om det er realistisk.

Cecilie blev opdaget af et forlag i Skive, der har besluttet sig for at udgive den.

– Jeg læste den igennem, og jeg synes simpelthen, den var så god, at jeg gerne ville udgive den, siger forfatter og indehaver af forlaget Evig, Ry Kristensen, til TV/Midtvest.

Kommentarer