Erhverv

Viborg-firma: Lad kunderne skrabe på nettet

Se billedserie Privatfoto: Scratcher

I december 2016 købte danskerne ifølge Søndagsavisen og YouGov julegaver for 11,5 milliarder kroner, og en stor del af salget skete i webshops. De sendte 15 til 20 procent flere pakker end i december 2015, kunne PostNord fortælle.

På intet andet tidspunkt af året er der så gode muligheder for et mersalg som i december. Men hvad gør man som handlende med et beskedent marketingbudget for at få en bid af julesalget? Opskriften er: Brug en digital julekalender, som er sjov, aktiverer kunderne – og er ekstremt billig.

– Der sælges meget i december, og der er hård konkurrence om kunderne. For detailhandelen er det også en dyr måned, da markedsføringsbudgetterne skrues helt i vejret. Men sådan behøver det ikke at være, fortæller Henrik Lund, der med sin virksomhed Scratcher har sat sig for at hjælpe fortrinsvis små og mellemstore virksomheder med begrænsede budgetter til at få et forspring i konkurrencen.

Lok kunderne med leg og præmier

Han anbefaler dem at bruge en digital julekalender, der med leg og sjov aktiverer kunderne og får lokket dem ind i webshoppen eller den fysiske butik.

– December måned er simpelt hen perfekt til leadgenerering. Folk vil gerne spare lidt penge på julegaverne og deltager gerne i et spil for at få rabatter og gevinster. Til gengæld får virksomhederne værdifuld viden om deltagerne. Du kan spørge dem om deres favorit-pc, deres forsikringsselskab, deres bank, deres ønskerejsemål og så videre. Hver dag i de 24 dage, spillet kører, får deltagerne et spørgsmål. Du kommer godt rundt om kunderne på de 24 dage, slutter Henrik Lund, der allerede har solgt mange julekalendere. Scratcher har dog plads til flere og kører kampagne fra 15. oktober til 1. november. Opsætningen af spillet skal man ikke tænke på, det sørger Scratcher for.

Scratcher er en gamification-platform til små og mellemstore virksomheder og er et sjovt, nyt spilkampagne-element i markedsføringen. Med unikt designede kampagner kan de selv bestemme gevinster, logo og tekst. Fuld webstatistik medfølger. www.scratcher.io

Kommentarer