Af Marianne Aaris Andersen, Velfærdsdemokraterne

Jeg er dybt bekymret.

For flere og flere unge i Viborg eksperimenterer med stoffer og rusmidler – og det har aldrig været så nemt at få fat på som i dag.

Det er en udvikling, vi som by og lokalsamfund ikke kan vende ryggen til.

Når unge søger mod stoffer, handler det sjældent kun om nysgerrighed.

Ofte handler det om mistrivsel, om et behov for at høre til, eller om at flygte fra et pres, de ikke kan rumme.

Derfor skal vi møde de unge – ikke dømme dem.

Vi skal turde tage snakken – både som forældre, som kommune og som medmennesker.
Og vi skal styrke den forebyggende indsats.

SSP-samarbejdet skal have de nødvendige ressourcer, så de kan være til stede dér, hvor de unge er.
Vi skal skabe meningsfulde fællesskaber, hvor de unge bliver set, hørt og mærker, at de betyder noget.

Hvis vi først handler, når problemerne vokser sig store, er det for sent – både for de unge og for os som samfund.

Derfor skal vi prioritere forebyggelse, nærvær og tidlige indsatser.

For vi har alle et ansvar for, at vores unge får et trygt ungdomsliv uden stoffer – og med plads til håb, fællesskab og fremtidstro.