Viborg SV

Vandet er gult – men ikke giftigt

En påkørt brandhane var torsdag skyld i at drikkevandet i området omkring Lærkevej var gult. 

Det er ikke længe siden, at borgerne i Viborg måtte koge drikkevandet på grund af forurening. Derfor reagerede mange prompte, da vandet fra flere vandhaner i området omkring Lærkevej i Viborg pludselig var gult.

Misfarvningen skyldtes, at en brandhane var blevet påkørt på Lærkevej, og Energi Viborg sendte en meddelelse ud for at berolige borgerne.

I meddelelsen lød det blandt andet:

“Dette er ikke sundhedsskadeligt. Det er dog en god idé at skylle rørene godt igennem ved at åbne for den vandhane, som sidder nærmest måleren, og lade vandet løbe i nogle minutter. Der frarådes at vaske tøj, når der er misfarvet vand.”

Kommentarer