Uddannelseskaravanen
En særlig indsats, der skal få flere i uddannelse.
Med et stigende behov for veluddannet arbejdskraft bliver der stadig større risiko for, at uuddannede og personer med forældet uddannelse mister tilhørselsforholdet til arbejdsmarkedet. Konsekvensen er høj ledighed.
For at sikre den vigtige tilknytning til arbejdsmarkedet, og at virksomhederne stadig får den nødvendige arbejdskraft, satte Viborg Kommune, VUC, FGU og erhvervsuddannelserne gang i en særlig indsats i løbet af efteråret med fokus på uddannelse og opkvalificering.
Og netop dét fokus deler den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som ligeledes koncentrerer sig om at få flere med og samtidig sikre, at virksomhederne har adgang til faglært og kvalificeret arbejdskraft.
Uddannelses- og erhvervsmessen satte indsatsen i gang
Indsatsen startede op med Uddannelses- og erhvervsmessen i september, hvor en bred gruppe borgere var inviteret til at deltage de sidste timer for at få indblik i forskellige uddannelsesmæssige og deraf følgende erhvervsmæssige muligheder.
– Det er rigtig vigtigt, at der i vejledningen til ledige og sygemeldte borgere også er fokus på mulighederne for uddannelse, efteruddannelse eller en anden form for faglig opkvalificering, så vi sikrer, at tilknytningen til arbejdsmarkedet forbliver, siger formand for Beskæftigelsesudvalget, Anders Bertel.
Uddannelseskaravanen er med til at:
• Styrke de ledige/sygemeldtes kompetencer i forhold til de valg, der skal føre dem tilbage til arbejdsmarkedet.
• Tydeliggøre de uddannelser, der er relevante i de brancher, der mangler arbejdskraft.
• Tydeliggøre, at der er et meget bredt udvalg af uddannelser i Viborg.
• Fremme, at flere ledige/sygemeldte vælger at gennemføre en ordinær uddannelse eller en efteruddannelse, der kan fjerne dem fra en evt. marginaliseret situation.
Uddannelseskaravanen besøger skolerne Den 4. december.
Kommentarer