Bjerringbro

Et travlt år for lokal bogholder

Jytte Frausing, indehaver af Frausing.biz sammen med sin nye medarbejder Joan Marcher, akademiøkonom.

Jytte Frausing, indehaver af Frausing.biz, har travlt i denne tid. Både før og efter årsafslutningerne er der nok at gøre.

– Det er et spørgsmål om at bevare overblikket. Ikke kun lige før og efter årsafslutning. Men hele året, fortæller Jytte. – Det ved mine kunder godt. Så kan de bruge tiden, på det de er gode til og overlade bogholderi og andre administrative opgaver til os. Det er det, vi kan tilbyde.

Og Jytte ved, hvad hun taler om. Før hun startede Frausing.biz i april 2006 har hun, udover 20 års erhvervserfaring, en PA som bogføringskonsulent, efterfulgt af erhvervsøkonomi og økonomistyring. Derudover har hun diverse kurser.

– Det handler om at være opdateret. Vi tilbyder assistance indenfor kontor og bogholderi opgaver, med fokus på mindre virksomheder. Så vi er nødt til at vide det grundlæggende om alting, når vi tilbyder alt – lige fra almindelig bogholderi til eksempelvis ejendomsadministration.

Ny kollega

2017 har været et travlt år, hvilket har betydet, at der er kommet en ny kollega til.

– Det har været et forrygende travlt år, så vi har været så heldige at få en kollega, da jeg har indgået aftale med Joan Marcher. Joan er uddannet akademiøkonom og har gennem de seneste år arbejdet med økonomi, personaleledelse, salg. Desuden har vi i årets løb haft hjælp af Karin, som nu er på barsel. Karin vender sikkert tilbage i løbet af 2018 og er klar til at hjælpe os nogle timer om ugen.

Ikke kun bogholder

Frausing.biz er ikke bare bogholderi og klargøring til revision. De tilbyder mange andre ydelser. For eksempel HR – herunder løn og e-indkomst. De arbejder i mange forskellige systemer, bl.a. e-conomic, navision, c5 mv.

– Vi har forskellige typer af kunder. Så vi skal også tilbyde forskellige løsninger, der passer til deres behov. fortæller Jytte og fortsætter, – Mange af vores kunder bruger os jo ikke kun til bogholderi. Vi tilbyder for eksempel også ejendomsadministration, lejeopkrævninger og kontakt til offentlige myndigheder. Alt sammen tiltag, der er udbygget i forhold til vores kunders behov.

Persondataloven i fokus

– Lige nu er det den nye persondatalov, som træder i kraft 25. maj, der har fokus. Virksomhederne står overfor en stor opgave med at sikre følsomme oplysninger. Et eksempel er nyhedsbreve der sendes ud cc, hvilket kan være i strid med den nye lov, hvis den direkte kan henvises til en navngiven person, f.eks. jytte@frausing.biz. Det betyder man skal ændre sine nyhedsbreve, så modtager står bcc og ikke cc, beretter Jytte og afslutter med et smil, – Så selvom det ikke lige står på websitet, under tilbud, så kan det sagtens være, vi kan hjælpe alligevel.

Hvis du vil vide mere om Frausing.biz og om alle de muligheder de tilbyder, så besøg websitet www.frausing.biz

Kommentarer