Kultur

Start ugen med glad morgensang på Hovedbiblioteket i Viborg

Illustration: Viborg Bibliotek

Kom og syng med, når Viborg Bibliotekerne inviterer til morgensang mandag 22. april på Skakbrættet

Alle sangglade inviteres til morgensang på Hovedbiblioteket i Viborg d. 22. april kl. 9-10, hvor vi sammen skal synge skønne sange fra Højskolesangbogen.

Det er Anders Hjort Nielsen fra Sangkraft Viborg, der synger for, og han vil undervejs fortælle lidt om de sange vi skal synge.
Der vil også blive lagt op til, at deltagerne selv kan vælge deres favoritsang.

Efter sangen er der mulighed for at nyde en kop kaffe eller the. Der er fri entré til arrangementet, som bliver afholdt første gang mandag 22. april og gentages 27. maj.

Kommentarer