Debat og politik

Skal fremtidens miljøproblemer løses ved at kaste dem over til naboen?

Lone Frandsen. Privatfoto

Debatindlæg af Lone Frandsen, formand for Nørreålav.

Skal fremtidens miljøproblemer løses ved at  kaste dem over til naboen? Borgerne langs Nørreå mener ikke, det er den måde, man løser problemerne på. 

Det må da være muligt, at vandoplandet til Hjarbæk Fjord løser sine egne spildevandsproblemer. 

Vandoplandet Randers Fjord, som Nørreå tilhører, skal også oppebære god økologisk tilstand ligesom Hjarbæk Fjord. Og ja, det er ikke rent vand, man har tænkt sig at pumpe til Bruunshåb, nej det er koncentreret spildevand.

Og nej, man har ikke tænkt sig at rense spildevandet i Bruunshåb bedre, end man  gør i dag, så ja, der vil blive tilført meget mere  kvælstof, fosfor, tungmetaller, hormonforstyrrende stoffer m.m. til Nørreå.  

Borgerforeninger, jagtforeninger, vandværker og andre foreninger langs Nørreå råber vagt i gevær. Find en anden løsning på miljøproblemerne i Hjarbæk  Fjord.  

Læs de mange høringssvar.

 

Kommentarer