Rytters Auto bliver Autopartner
Rytters Auto i Hammershøj er indtrådt i AutoPartner-værkstedskæden – en landdækkende dansk kæde med fokus på kvalitet og service.
Efter flere år som Mekonomen Autoteknik indtrådte Rytters Auto den 15. februar i AutoPartner kæden.
– Vi vil gerne ruste os til fremtiden og indgår derfor i et kædesamarbejde omkring markedsføring, service og teknisk backup samt efteruddannelse hvilket betyder, at vi kan koncentrere os om det, vi er gode til i hverdagen, nemlig at reparere biler, udtaler Finn Rytter, indehaver af Rytters Auto.
– Nu har vi mulighed for at indgå i et netværk med andre værksteder, så vi kan hjælpe hinanden i hverdagen med udveksling af erfaringer og gode råd. Vi er uddannet i både el-fejlfinding og dieselteknikere, så vi kan reparere selv de helt nye biler på markedet.
Fire kendte ansigter på erfarent værksted
Finn Rytter slog portene op hos Rytters Auto i 1984. Han har flere års erfaring i branchen, og de er i dag 4 mekanikere på værkstedet, der kan servicere alle bilmærker. På værkstedet har de det nyeste udstyr, så de kan reparere selv de helt nye biler efter bilfabrikkernes krav.
Rytters Auto har i forbindelse med kædeskift fået en make-over, og de glæder sig alle til at byde nuværende og kommende kunder velkommen.
Hos Rytters Auto arbejder Finn Rytter, indehaver af Rytters Auto.
Eric Rytter, søn af Finn, der planlægger dagens arbejde. Han er BMW-teknikker og beskæftiger sig derudover med hybridbiler, Opel, Honda, Nissan og Chevolet.
Kenneth Jacobsen, der er udlært hos Rytters Auto i 2004. Kenneth er et kendt ansigt på værkstedet. Han er uddannet sølv teknikker og i gang med en guld teknikker uddannelse.
Anders Svenstrup er også udlært hos Finn tilbage i 2015, og har siden arbejdet som mekaniker på værkstedet.
Kommentarer