Pia og Gert Vester åbnede graven på Råstofdagen
Forrige lørdag afholdtes Råstofdagen over hele landet. Gert Vester og frue åbnede Vesters Grusgrav i den anledning.
Forrige lørdag slog Pia og Gert Vester ’dørene’ op til deres grusgrav lige uden for Rødding. Anledningen var ’Råstofdagen’, hvor Vesters Grusgrav i år deltog for første gang – men bestemt ikke sidste.
– Jeg synes det gik rigtigt godt. Det er jo noget helt nyt, vi prøver, så med omkring 400 besøgende er vi meget tilfredse, fortæller Gert Vester.
De mange besøgende hyggede sig med pølser, popcorn og alle aktiviteterne på pladsen, som summede af liv hele dagen.
– Der var i hvert fald noget at kigge på, for vi har fået stor opbakning fra både erhvervsfolk og foreninger i lokalområdet; og de stillede op med forskellige tilbud og aktiviteter for gæsterne, og det er vi både glade og taknemmelige for, siger Gert Vester.
Vester’s Grusgrav har pt. en kapacitet på cirka 25 hektar, efter at man ved årsskiftet fik tilladelse til at grave yderligere 15 kubikmeter jord. Heraf er der 7,5 hektar tilkøbt fra nabojorden.
Grusgraven nåede at levere i omegnen af 300.000 tons sand til det første stadie af Apple-byggeriet. Det var inden entrprenøren købte grusgraven i Kokholm, som nu leverer det meste snad og grus til det enorme byggeri.
I øjeblikket leverer Vester’s Grusgrav råvarer til 9 byggepladser rundt omkring i kommunen – foruden sand til cykelstien til Foulum.
– Og så leverer vi til kommunens mange huller i forbindelse med kloakseparering rundt omkring, fortæller Gert Vester.
Kommentarer