Kultur

Oprør og Alliancer i Mellemøsten efter det arabiske forår – foredrag på Hovedbiblioteket

Lars Erslev Andersen. Grafik: Hovedbiblioteket i Viborg

Mellemøsten er endnu engang kommet i fokus. Hamas’ angreb på Israel i oktober og Israels efterfølgende krig mod Hamas i Gazastriben har igen gjort Mellemøsten ustabil, senest med udviklingen omkring Houthi bevægelsen i Yemen.

Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier vil denne aften trække tråde tilbage til det Arabiske forår i 2011, hvor mange troede at Mellemøsten ville udvikle fred, demokrati og stabilitet. Det skete ikke.

Men hvad gik galt, hvilke konflikter udviklede sig og er de stadig de samme, og hvad er sammenhængen mellem palæstinensernes situation og konflikterne i Mellemøsten og resten af verden?

Det vil Lars Erslev Andersen forsøge at give svar på i sit foredrag, der arrangeres i samarbejde  med Viborg Folkeuniversitet og som finder sted på Hovedbiblioteket i Viborg torsdag den 29. februar klokken 19.

Billetter à 100 kroner plus gebyr kan købes på viborgbib.dk

Kommentarer