Tjele

Nyuddannede Kosmetolog- og Wellness Terapeuter fra Viborg Helsepraktik

De syv nyuddannede Kosmetolog- og Wellness Terapeuter samt deres undervisere fra Viborg Helsepraktik. Bagest fra venstre: Underviser Ann Jepsen. Mette Vindahl Berggren, Randers. Mette Allin Munk, Holstebro. Lise Koch Nielsen, Tjele. Underviser Leika Damtoft.  Forrest fra venstre: Sara Nørskov Pedersen, Randers. Lisa Sommer, Hadsund. Seyma Nyegaard, Ikast. Martine Marie Riisberg, Hasselager. Fremsendt foto

Et nyt hold af Kosmetolog og Wellness Terapeuter har fornyligt afsluttet deres uddannelse ved Viborg Helsepraktik.

Kosmetologerne har været gennem et års rejse med undervisning og oplæring i en lang række fagområder herunder anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi, dermatologi, kemi, apparaturlære, make-up, kost og ernæring, massageteknikker, produktlære, lash lift, klinikdrift samt salg og service.

I praksis, har de nu færdiguddannede kosmetologer, arbejdet med de ovenstående fagområder foruden konkrete behandlinger som hudanalyse, ansigtsbehandling, retning og farvning af bryn, farvning af vipper og lash lift, manicure, pedicure og lakering samt hårfjerning med voks over hele kroppen på både mænd og kvinder.

Kommentarer