Erhverv

Ny indgang og kundemodtagelse hos Boligselskabet Sct. Jørgen

Den nye indgang ud mod Vilhelm Ehlerts Allé er prydet med en grøn plantevæg, der skal signalere bæredygtighed. Fremsendt foto

Boligselskabet Sct. Jørgen vender indgangen mod Vilhelm Ehlerts Allé, og tager imod kunder i en ny flot reception.

Ændringerne i Banebyen, med åbningen af Vilhelm Ehlerts Alle og lukningen af Brovej på sigt, har betydet at Boligselskabet Sct. Jørgen har valgt at ændre hele indgangspartiet og kundemodtagelsen på Brovej 18, og vende dette ud mod Vilhelm Ehlerts Allé.

– Vi glæder os meget til at åbne op for den nye kundemodtagelse, fortæller udlejningschef Søren Christiansen og fremhæver det nye indgangsparti, som er prydet med en grøn plantevæg, der skal signalere bæredygtighed.

– Vores kundemodtagelse med reception er blevet mere moderne og hensigtsmæssigt indrettet, både i forhold til kundeservice men også i forhold til vores udlejningspersonale, som får mere kontorplads, med den nye løsning, oplyser Søren Christiansen.

Om kort tid vil storskærme med informationer, kampagner og små boligfilm, samt vejledning af mødedeltagere i huset også være at finde i den nye reception.

Med det nye indgangsparti har Boligselskabet Sct. Jørgen også fået en moderne og mere kundevenlig modtagelse. Fremsendt foto

Kommentarer