Ny direktør i Gudenådalens Energiselskab
38-årige Jan Dansbo fra Langå er tiltrådt som direktør for Gudenådalens Energiselskab i Bjerringbro, efter Charles Hansen er skiftet til Grundfos.
Jan Dansbo blev valgt ud af 43 ansøgere og skal have fokus på udvikling, struktur og ledelse.
Han er uddannet maskinmester og begyndte sin karriere på Lisbjergværket ved Aarhus og skiftede siden til Dansk Vilomex.
– Jeg har altid ønsket at arbejde med fjernvarme og energi og kombinere det med ledelse og projektstyring, siger Jan Dansbo.
Gudenådalens Energiselskab har 2100 forbrugere i Bjerringbro og 500 forbrugere i Ulstrup og har som vision at frigøre sig af naturgas med alternative energikilder. Selskabet benytter allerede overskudsvarme fra Grundfos og vil gerne have varme fra flere virksomheder koblet på samt trække varme fra vandet i Gudenåen og Tange Sø.
Desuden er der tanker om samarbejde med værkerne i Ans, Rødkærsbro og Tangeværket.
Kommentarer