Af Nicolai Estrup, Dansk Folkeparti

Den seneste uges debat om madordningen på Rismølleskolen har med rette vakt stærke følelser. For sagen handler ikke bare om mad. Den handler om værdighed, fællesskab og om, hvordan vi som samfund behandler vores børn.

En madordning må aldrig være tvang. Formålet med en skolemadordning skal være at skabe gode, trygge og inkluderende spisefællesskaber, ikke at presse børn og familier ind i en løsning, de ikke kan eller vil være en del af. Madordningen skal tilgodese alle børn, så de får lyst til at deltage i fællesskabet omkring måltidet. Den skal samle og ikke splitte.

At et barn i den konkrete sag blev sendt udenfor i frostvejr for at spise alene, er under al kritik. Uanset hvad baggrunden måtte være, må en madordning ALDRIG føre til, at et barn ekskluderes fra fællesskabet. Det er et svigt af både det pædagogiske ansvar og den sunde fornuft.

Derfor løfter jeg også sagen i byrådet. Når en skole ikke selv formår at sikre rimelige og inkluderende rammer, må vi som politikere tage ansvar og sikre, at der findes klare retningslinjer, som alle skoler skal rette sig efter. Børn skal ikke være kastebolde i uklare regler eller lokal praksis.

Det er vigtigt at understrege, at forvaltningen på Laksetorvet har håndteret sagen godt og reageret hurtigt. De fik skoleledelsen til fornuft, og det fortjener anerkendelse. Men sagen viser samtidig, at vi har brug for tydeligere politiske rammer, så lignende situationer ikke opstår igen.

Fra Dansk Folkepartis side er udgangspunktet klart. Forældrene har det primære ansvar for deres børn, også når det gælder mad. En kommunal madordning kan være et godt tilbud, men det skal netop være et tilbud. Ikke et krav. Og aldrig noget, der fører til udskamning eller udelukkelse.

Ugens debat viser, at mange randrusianere deler den bekymring. Tak til alle jer, der har tilkendegivet støtte og opbakning, både til den berørte pige og hendes familie og til os politikere, der har sagt tydeligt fra. Når så mange reagerer, er det fordi vi instinktivt ved, at her er noget helt skævt.

Lad os nu bruge sagen konstruktivt. Lad os sikre, at fremtidige madordninger i Randers Kommune bygger på frivillighed, respekt for familiernes valg og et urokkeligt princip om, at intet barn må stå alene, hverken i skolegården eller i frokostpausen.