Livsstil og forbrug

Lisbeth lod sig ikke stoppe af psykisk sygdom og fandt en ligesindet veninde

Lisbeth Ebbesen følte sig ensom med sin psykiske sygdom, men gennem Boblberg.dk fandt hun en sjæleven, der gav hende livsglæden tilbage. Fremsendt foto

Lisbeth Ebbesen er førtidspensionist og blev i en sen alder diagnosticeret med ADHD og ADD. Ydermere har hun været udsat for psykisk vold og stalking. Hun isolerede sig og har i mange år levet et ensomt liv, men igennem Boblberg fandt hun en ligesindet veninde, som har givet hendes liv nyt indhold. 

Lisbeth Ebbesens diagnoser efterlod hende ensom og med meget alenetid, men gennem Boblberg.dk fik hun modet og lysten til at finde en veninde, som hun kunne gå ture  og spise frokost med – og snakke om sin psykiske lidelse med.

Det var i forbindelse med, at Lisbeth skulle sy noget babyudstyr for en ung mor, at Lisbeth første gang hørte om Boblberg. Hun var i starten skeptisk, men efter lidt betænkningstid blev hun nysgerrig og besluttede sig for at melde sig ind på Boblberg, hvor hun flittigt oprettede opslag i form af bobler og kommenterede på andres.

Hun havde tidligere set sig nødsaget til at slette sin facebook-profil, da det var en enormt stressende platform for hende at være på. Boblberg derimod var som et friskt pust med en højere grad at privathed og lokalitet. 

En ny verden

På boblberg.dk mødte Lisbeth Mette, som var 12 år yngre end hende selv og led også af ADD. Det skulle vise sig at blive et skæbnebetænkt møde. De to kvinder kunne spejle sig i hinanden og klingede også rigtig godt sammen, hvilket efterfølgende har ført til adskillige gode stunder imellem de to. 

Det betød utroligt meget for Lisbeth, at hun trods sin diagnose stadig kunne finde gode veninder. Hun lærte også, hvor vigtigt det er for hende at komme ud og socialisere, da det giver hende en livsglæde og en bekræftelse af, at hun er god nok, som hun er.

– Det er rigtig hårdt for psyken med ADD at varetage mange forskellige ting over en hel dag. Sammen kan Mette og jeg luft og slappe af igen, og så har vi det det så hyggeligt sammen. fortæller Lisbeth Ebbesen.

Læs også: Det bobler med fællesskaber i Viborg Kommune

Det var også en en positiv overraskelse for Lisbeths psykiater, som selv undersøgte Boblberg på Lisbeths anbefaling. Nu anbefaler hun selv Boblberg til sine andre patienter. 

Lisbeth er henrykt overfor Boblberg og det venskab, som hun fandt:

– Det er virkelig godt, og er det hele værd! Jeg har fundet guld, siger Lisbeth Ebbesen med begejstring over det nye indhold, hun har fået i sit liv.

Fakta om BoblBerg.dk

Boblberg.dk er en gratis digital fællesskabsplatform, hvor man kan finde nye fællesskaber, på baggrund af fælles interesser og/eller oplevelser. 

Boblberg har i dag mere end 280.000 medlemmer på platformen.

Undersøg Boblberg nærmere her: boblberg.dk

Kommentarer