Af Birthe Harritz, Velfærdsdemokraterne

I debatten om folkeskolen taler vi meget om økonomi, struktur og inklusion – og med god grund. Vi står i en svær situation: Økonomien er presset, og i de kommende år får vi omkring 900 færre skolebørn. Samtidig er vi en geografisk stor kommune, og derfor har vi mange skoler – og sådan skal det fortsat være. De lokale skoler er vigtige for både børn, familier og lokalsamfund.

Men hvis folkeskolen skal fungere godt og økonomien hænge sammen, skal vi prioritere klogt. Det handler ikke kun om penge, men om hvordan vi giver børnene de bedste betingelser for at trives og lære.

Jeg mener, vi skal turde tage fat på tre ting:

For det første bør der i de yngste klasser være to voksne i timerne. Det skaber ro, tryghed og nærvær – og giver bedre mulighed for at støtte de børn, der har brug for lidt ekstra hjælp. Det er en investering i både trivsel og inklusion.

For det andet skal vi se kritisk på antallet af konsulenter. Selvfølgelig har vi brug for specialister som tale- og hørekonsulenter, men nogle af de opgaver, der i dag ligger centralt, kan løses ude på skolerne af lærerne selv. De kender børnene, og de har relationen og tilliden.

Og for det tredje – og måske vigtigst – skal vi tale om skolestarten. Jeg kender flere børn, der er startet for tidligt i skole. De har ikke været klar – de har ikke været færdige med at lege. Det gør ondt at se, for en senere skolestart kunne have givet dem en helt anden begyndelse. Skolestarten er fundamentet for hele skolelivet.

Børn udvikler sig i forskelligt tempo. Det handler ikke kun om alder, men om modenhed og tryghed. Derfor bør vi i langt højere grad lytte til pædagogernes vurderinger i børnehaverne, når de anbefaler udsat skolestart. De ser børnene hver dag og ved, hvem der har brug for lidt mere tid til at blive klar.

En udsat skolestart er ikke et nederlag – det er sund fornuft og en investering i fremtiden. For når børn får lov at blive klar, får de en bedre skolestart, en tryggere skolegang og et stærkere fællesskab.

Hvis vi virkelig vil styrke inklusion og trivsel i folkeskolen, skal vi starte dér – med børnene, der får lov at blive klar.