Læserbrev af Mette Nielsen (S), folketingskandidat og byrådsmedlem i Viborg Kommune.

Her den 8. marts havde jeg igen fornøjelsen af at være inviteret til ”Kvindernes internationale kampdag” af vores statsminister Mette Frederiksen. I år foregik morgenarrangementet med politisk debat på ”skærmen” pga. Coronarestriktionerne.

Flere italesætter hvert år, at det der ”Kvindernes Internationale kampdag” er noget unødvendigt vrøvl, og at det var meget værre en gang. Altså underforstået, at kvinderne i det tyvende århundrede, ”har det som blommen i et æg” set i forhold til kvinderne i generationerne bag os. Men mon ikke at man stadigvæk kan høre en ”sjov kommentar” i ny og næ om, at kvinderne trods alt har fået lov at komme på arbejdsmarkedet? At kvinderne kan gå hjem til kødgryderne? At kvinderne trods alt har stemmeret? Og flere andre kommentarer i samme boldgade. Men skidt pyt! – For det er jo bare ment i sjov. Men hvis man ikke synes, at det er sjovt, at er man så ”sippet” eller er nok bare blevet nok? Jeg vil våge den påstand og sige, at modtagelsen af budskabet vil afhænge af hvem man spørger, samt hvilken alder man har, om man er mand eller kvinde, samt hvilke erfaringer der ellers er i rygsækken.

Debatten på mødet i dag mindede mig om, at der er nok at tage fat på:

• Vi skal passe bedre på kvinder, som lever et udsat liv i vores samfund. Vi skal skabe muligheder, som giver en udstrakt hånd, så man kan forlade et liv i vold, chikane eller hvis man mod sin vilje er fastholdt i prostitution.
• Lige løn, lige barsel og lige arbejdsvilkår er vigtige emner. Mænd og kvinder som starter på samme løntrin med samme uddannelse, vil efter 10 år have en lønudvikling, som falder ud til mandens fordel. Job i omsorgsfagene, altså pædagoger og medarbejder i ældrepleje og sundhedsplejen, er ofte ansat på deltid. En deltids ansættelse giver selvfølgelig en lavere løn hver måned, end hvis man er ansat på fuld tid. Og det betyder også, at der optjenes mindre i pensionsopsparing. Så ad åre opbygges der en skævvridning, som vil følge med ind i senior og ældrelivet. I mit sidste år som formand for Ældre og Sundhedsudvalget i sidste byrådsperiode, satte vi en undersøgelse på skinner, for at spørge de ansatte om det ønskede at gå op i tid. Desværre viste det sig, at der var flere medarbejdere, som ikke kunne/ville gå op i tid bla. pga. smerter og nedslidning. Derfor er jeg glad for, at vi har fået mulighed for en værdig tilbagetrækning med ”Arne-pensionen”.
• Socialkontrol af indvandrerkvinder skal have ”kamp” til stregen. Det er langt fra i orden, at piger/kvinder skal styres og adfærdsreguleres.
• Derudover vil der i årene der kommer være et forøget fokus på en ligeværdig kultur mellem mænd og kvinder på flere niveauer.
• Der skal flere kvinder i lokalpolitik, og et spørgsmål vil hurtigt lyde; behøver vi det? Er det virkelig nødvendigt i Viborg? Byrådet er kommunes bestyrelse, og der træffes vigtige beslutninger for din og min hverdag. Jo større spredning der er på alder, køn, etnicitet og interesser des større mulighed er der for nuancerede beslutninger. Personligt synes jeg, at det bliver spændende, at se, hvor mange valgperioder der skal gå, før der kommer en kvindelig formand for teknisk udvalg i Viborg Kommune.