Debat og politik

Konstitueringen er på plads: Her er det kommende byråd

Viborg Kommunes byråd 2026-2029 konstituerede sig onsdag den 10. december. Foto: Flemming Jeppesen.

Onsdag aften konstituerede det kommende Viborg Byråd sig. De 31 politikere har officielt fordelt posterne mellem sig i de politiske udvalg samt en række andre udvalg og hverv for byrådsperioden 2026-2029.

Det nyvalgte byråd var samlet for første gang i Multisalen på Viborg Rådhus onsdag aften den 10. december. Her blev den kommende borgmester, Katrine Fusager Rohde (V), valgt af et enstemmigt byråd, og det nye byråd besluttede, hvem der skal varetage hvilke poster i den kommende byrådsperiode.

Allerede den 21. november indgik det nye byråd en bred konstitueringsaftale, hvor alle partier stod bag, og det samarbejde bandt det konstituerende møde en sløjfe om.

– Det er snart tre uger siden, alle ni partier underskrev en fælles aftale, og det gør mig både stolt og optimistisk, at vi i dag kan sætte punktum og begynde arbejdet. Den brede opbakning giver Viborg Kommune et stærkt afsæt for de kommende fire år, hvor vi blandt andet vil styrke trivsel og udvikling i hele kommunen til gavn for borgere, erhvervsliv og medarbejdere, siger Viborg Kommunes kommende borgmester Katrine Fusager Rohde (V).

Ved aftenens møde fik hun overdraget borgmesterkæden, og hun indledte samtidig en ny tradition med fællessang som optakt til de politiske drøftelser i byrådet.

Ved det konstituerende møde blev Anders Bertel (S) valgt til posten som 1. viceborgmester, mens Torsten Nielsen (DD) bliver 2. viceborgmester.

Viborg Kommunes kommende borgmester Katrine Fusager Rohde (V) fik overdraget kommunens borgmesterkæde, da hun ved mødets start blev enstemmigt valgt. På billedet hjælper chef for Stabs- og Byrådssekretariatet Susanne Meisner med borgmesterkæden, der har været i brug siden kommunesammenslutningen 1. april 1970. Foto: Flemming Jeppesen.

Poster for fordelt

De stående udvalg i Viborg Kommune i perioden 2026-2029 har fået nedenstående sammensætning efter konstitueringen.

I forhold til udpegning af formænd og næstformænd i udvalgene vil udvalgene selv konstituere sig. Det sker på første møde i udvalgene i januar 2026, hvor hhv. formand og næstformand vil blive valgt blandt nummer 1 og 2 på udvalgene nedenfor.

Økonomi- og Erhvervsudvalget

  • Katrine Fusager Rohde (V), formand
  • Anders Bertel (S)
  • Aksel Rosager (EL)
  • Marie-Louise Høgh (SF)
  • Torsten Nielsen (DD)
  • Mads Panny (S)
  • Lars Mogensen (LA)
  • Stine Damborg (K)
  • Lone Langballe (DF)

Børne- og Ungdomsudvalget

  • Eva Pinnerup (S)
  • Charlotte Kjærgaard (V)
  • Pernille Dam Marcussen (SF)
  • Esben Tøttrup (DD)
  • Stine Isaksen (AL)
  • Michael Grove (K)
  • Henrik Karlsen (K)

Social- og Sundhedsudvalget

  • Brian Roed (S)
  • Pernille Dam Marcussen (SF)
  • Pia Viller Arendt (V)
  • Malena Møller Mortensen (K)
  • Simon Højer (K)

Ældre- og Aktivitetsudvalget

  • Johannes Vesterby (V)
  • Lone Langballe (DF)
  • Natja Hedegaard Gram (S)
  • Helle Sommer (DD)
  • Sofie Schøning (K)

Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget

  • Anders Bertel (S)
  • Marie-Louise Høgh (SF)
  • Frederik Houmann Thuesen (V)
  • Peter Linde (LA)
  • Lise Bertelsen (K)

Kultur- og Fritidsudvalget

  • Mads Panny (K)
  • Pia Viller Arendt (V)
  • Helle Sommer (DD)
  • Malena Møller Mortensen (K)
  • Michael Grove (K)

Teknisk Udvalg

  • Torsten Nielsen (DD)
  • Michael Poulsen (S)
  • Aksel Rosager (EL)
  • Frederik Houmann Thuesen (V)
  • Steffen Drejer (K)
  • Peter Linde (LA)
  • Henrik Karlsen (K)

Klima-, Miljø- og Naturudvalget

  • Lars Mogensen (LA)
  • Stine Isaksen (AL)
  • Jakob Svendsen (DD)
  • Natja Hedegaard Gram (S)
  • Steffen Drejer (K)

Landdistriktsudvalget

  • Lone Kastberg (V)
  • Jakob Svendsen (DD)
  • Charlotte Kjærgaard (V)
  • Simon Højer (K)
  • Sofie Schøning (K)

Sundhedsråd Midt

Herudover vil formændene for henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget samt Ældre- og Aktivitetsudvalget blive Viborg Kommunes repræsentanter i det nye Sundhedsråd Midt, som er sammensat af i alt 11 politikere fra henholdsvis Region Midtjylland, Viborg Kommune, Silkeborg Kommune og Skive Kommune.

Fakta om det kommende Viborg Byråd (2026-2029)

  • Der er valgt ni partier ind:
    Det Konservative Folkeparti: 8 mandater
    Venstre: 6 mandater
    Socialdemokratiet: 6 mandater
    Danmarksdemokraterne: 4 mandater
    Socialistisk Folkeparti: 2 mandater
    Liberal Alliance: 2 mandater
    Dansk Folkeparti: 1 mandat
    Alternativet: 1 mandat
    Enhedslisten: 1 mandat
  • Af de 31 nyvalgte byrådspolitikere er 17 genvalgte fra det nuværende byråd, mens 14 er nye.
  • Viborg Byråd 2026-2029 er 15 kvinder og 16 mænd.
    (I det nuværende byråd er fordelingen 13 kvinder og 18 mænd.)
  • Det yngste byrådsmedlem er 23 år, og det ældste er 66 år.
  • Byrådets gennemsnitsalder er 48 år. I 2021 var gennemsnitsalderen 51 år.
  • Det første byrådsmøde bliver den 28. januar 2026.

Kommentarer