Kultur

Klejtrup Hallen har fundet sin nye forpagter

Klejtrup Hallens nye forpagter, Julie Lykkegaard Jensen, og bestyrelsesformand, Michael Nøhr. Fremsendt foto

Den 1. januar i år startede Julie Lykkegaard Jensen, som ny forpagter for Klejtrup Hallens Cafeteria. Hun afløser den nuværende forpagter, Karis Joensen, som ønskede at stoppe af arbejdsmæssige årsager. I morgen fredag afholdes et farvel- og goddag-arrangement i cafeteriet.

KLEJTRUP – Kort før jul fik bestyrelsen ansat en ny forpagter for Klejtrup Hallens cafeteria. Julie Lykkegaard Jensen, er 40 år gammel og bor i Klejtrup sammen med hendes mand og deres tre børn.

Julie er i forvejen engageret idrætslivet i Klejtrup by, blandt andet som bestyrelsesmedlem i den lokale idrætsforening.

Til dagligt arbejder Julie som ernæringsassistent på en Nørgaards Højskole i Bjerringbro, hvor hun laver mad til blandt andre højskoleeleverne og lærerne.

– Vi i bestyrelsen er rigtigt glade for, at vi har fundet en ny forpagter til at tage over. Vi fik flere henvendelser fra nær og fjern, og et par af dem kunne vi arbejde videre med. I sidste ende var det Julie, som stod tilbage, hvilket vi er glade for, og vi ser frem til det nye samarbejde, lyder det fra Michael Nøhr, bestyrelsesformand for Klejtrup Hallen.

Han fortæller, at den nye forpagter allerede har gjort sig nogle tanker om, hvad man kunne afprøve af nye tiltag for at gøre cafeteriet mere hyggeligt for hallens brugere.

– Og hun glæder sig allerede til at komme til at møde de mange mennesker, der kommer i og omkring hallen, fortæller Michael Nøhr

I forbindelse med skiftet til en ny forpagter inviterer bestyrelsen til en overdragelsesdag, hvor brugerne, foreningerne, samarbejdspartner med flere har mulighed for at takke af til tidligere forpagter, Karis joensen, og og sige byde Julie velkommen.

Det sker i morgen fredag 5. januar klokken 16.30 til 18 i hallens cafeteria, og alle er velkomne.

 

Kommentarer