Ørum

Klaus, Kristian og kompagni på cykeltur

Hvis der på denne cirka 2 kilometer lange strækning langs rute 16, kommer cykelsti, vil der være sti hele vejen fra Viborg til Hammershøj. Foto: Google Maps

HviKristian Pihl Lorentzen (V) og Klaus Bondam mødes i morgen på Viborgegnen for at drøfte cykeladfærd og manglende cykelstier.

Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) kommer morgen fredag på besøg på Viborgegnen. Han har selskab af direktøren for Cyklistforbundet, Klaus Bondam, som han har inviteret med dels for at drøfte udfordringen med “den ofte uhensigtsmæssige cyklistadfærd i de danske storbyer”, dels for at sætte fokus på manglende led i realisering af visionen om Den Midtjyske Cykelstjerne.

Trafikfarlig skolevej

Besøget starter med arbejdsfrokost på Mønsted Kro. Herefter sætter hvorefter Bondam og Pihl sætter sig på jernhestene og tilbagelægger ruten langs statsvejen, rute 16, mellem Mønsted og Daugbjerg  – et særdeles trafikfarligt vejstykke og skolevej for børn i området.

Med på turen har de to den lokale byrådskandidat Kurt Mosgaard (V) og formand for teknisk udvalg,Johannes Vesterby (V) samt  Cyklistforbundets lokalformand i Viborg, Inger Larsen Ørbæk.

Efter et rast i Daugbjerg med besigtigelse af minilandsbyen og vandmøllen køres på cykel retur til Mønsted.

Ørumborgerne cykler med

Herfra sadles om til biler og turen går til Blichers Allé ved Foulum, hvorfra man cykler langs rute 16 til Ørum. På denne strækning kan det prominente cykelhold forvente at få selskab af en større flok Ørumborgere.

På Ørums facebookside har Beboerforeningens formand, Gitta Hoberg Hedegaard nemlig lagt et opslag op med en opfordring til byens borgere om at møde op klokken 15.00 og følges med Klaus, Kristian og kompagni på cykelturen fra Blichers Allé til Ørum – eller møde op ved endestationen på Martins Plads.

“Alle er meget velkomne på fredag. Du kan vælge at tage med på cykelturen eller møde op på Martins Plads”, lyder opfordringen.

Stifindergruppen i byen støtter beboerforeningens initiativ, og formand Henrik Ladefoged forventer, at mindst 15-20 borgere møder op på cykel, men håbet ar at se endnu flere.

–Vi ønsker, at så mange som muligt vil cykle med på strækningen sammen med Klaus Bondam og Kristian Pihl for af markere manglen på det sidste stykke på de to kilometer, siger han.

Fra Blichers Allé mod vest blev tilbage i 2013 etableret cykelsti hele vejen til Viborg.

Godt samarbejde

Besøget, som varer cirka tre timer, er udsprunget af en løbende dialog omkring cyklisme mellem Kristian Pihl Lorentzen og Klaus Bondam.

– Jeg har et rigtig godt samarbejde med Klaus Bondam og Cyklistforbundet om at fremme cyklisme og god cyklistadfærd, siger Kristian Pihl Lorentzen. Derfor er jeg glad for, at Klaus tager den lange vej til Midtjylland som led i vores gode dialog om cyklistadfærd samt for at sætte fokus på behovet for fortsatte investeringer i cykelinfrastrukturen, herunder langs statsvejene, siger Kristian Pihl Lorentzen.

– Det er også positivt, at gode lokale kræfter slutter op om besøget, så vi får koblet den landspolitiske indsats med konkrete lokale udfordringer, tilføjer han.

– Jeg sætter stor pris på Kristian Pihl Lorentzen og Venstres vilje til at inddrage cyklismen i den samlede transportpolitiske debat i Danmark. I Cyklistforbundet er vi meget optaget af, at også danskerne uden for de tre store danske byer vælger cyklen som et naturligt transportmiddel i hverdagen, udtaler Klaus Bondam og fortsætter:

– Hvis ikke forholdene er i orden, så børn og unge kan cykle trygt og sikkert til skole, får vi alt for mange ’bagsædebørn’ med de meget negative konsekvenser, det har for vores samfund; både på kort og lang sigt.

Kommentarer