Tjele

Julekoncert med Kulturrødderne i Nr. Vinge kirke på torsdag

Kulturrøddernes kor. Fremsendt foto

På torsdag den 8. december er der julekoncert med ‘Kulturrødderne’ i Nr. Vinge kirke.

Den 8. december kommer Kulturrøddernes kor til Nr. Vinge, hvor de vil synge julen ind i kirken.

Kulturrøddernes kor er et blandet voksenkor med 42 medlemmer. Koret ledes af Grethe Kvistgaard, og det har eksisteret i 25 år. Medlemmerne kommer fra Viborg og omegn, men basen og øvested er Nr. Vinge. 

Repertoiret er meget bredt, og korets motto er, at “vi hele tiden skal udvikle os, og fokus er på glæden ved at synge og synge sammen og sprede glæde med sang”. Koret laver årstidskoncerter og underholder også gerne ved festlige begivenheder. 

Repertoiret er overvejende julemusik samt nye og gamle salmer og danske og udenlandske julesange, og så bliver der også plads til fællessang.

Kommentarer