Jobparate ledige skal som udgangspunkt betjene sig selv i et nyt Virtuelt Jobunivers i den første del af ledighedsperioden. Det vil give en beskæftigelsesindsats, der i langt højere grad tager udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov, og hvor der er bedre mulighed for at give ledige med størst behov en mere håndholdt indsats, lyder det i nyt KL-forslag.

Et virtuelt univers med mulighed for at stille spørgsmål 24/7 og chatte med en jobcentermedarbejder. Mulighed for at sammensætte lige præcis dét forløb, der passer til ens behov. Løbende push-beskeder med f.eks. mulige job. Og personlige samtaler, når der i fællesskab med jobcentermedarbejderen vurderes at være et behov.

Sådan lyder nogle af elementerne i et nyt Virtuelt Jobunivers, som KL foreslår til jobparate ledige.

Forslaget er det første i en række ambitiøse forslag til, hvad en nærhedsreform på beskæftigelsesområdet bør indeholde, som KL vil præsentere i løbet af foråret 2021.

”I beskæftigelsesindsatsen er der brug for langt mere tillid og spillerum til borgere, virksomheder og jobcentre. Og der er brug for at gøre op med central styring. Vores første forslag til at nå det mål er en skitse til en helt ny beskæftigelsesindsats for de jobparate ledige. Det er ikke et opgør med den aktive beskæftigelsesindsats – men vi foreslår en modernisering, der bygger på et ændret syn på borgerne og på en digital modenhed, som i den grad er til stede. Vi glæder os meget til at gå i dialog med regeringen og øvrige relevante aktører om den konkrete model,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Forløb på den lediges præmisser

KL foreslår, at det nye Virtuelle Jobunivers bliver hovedvejen for de jobparate ledige, hvor de fleksibelt kan betjene sig selv den første del af ledighedsperioden.

Det Virtuelle Jobunivers skal understøttes af en visitation- og screeningsmodel, der sikrer, at alle får den rette indsats, samt at ingen falder igennem og overlades til sig selv. Som udgangspunkt skal alle nyledige indkaldes til en personlig visitationssamtale for at vurdere, hvorvidt der er behov for en tidlig, håndholdt indsats. Og så skal der løbende ske screening, hvor medarbejdernes faglighed og samarbejdet med borgerne kommer i centrum.

Efter behov kan de virtuelle tilbud kombineres med personlige jobsamtaler og kendte fysiske tilbud. De ledige tilbydes hjælp, når der er behov, eller de selv ønsker det – uanset hvornår. Samtidig har de ledige fortsat ret til at booke en personlig jobsamtale – enten fysisk eller virtuel.

Vi skal bruge ressourcerne klogere

”Vores forslag bygger på tillid til de ledige og på, at alle ønsker at komme i arbejde. Indsatserne skal fremover være afstemt efter den enkelte borger og virksomhedernes behov og aldrig alene være for samtalens eller tilbuddets skyld,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Forslaget gør bl.a. op med det nuværende regelsæt, som bl.a. omfatter, at alle ledige de første 26 uger skal have mindst 4 jobsamtaler og de forsikrede ledige yderligere 2 jobsamtaler sammen med a-kasserne. I dag afholdes ca. en tredjedel af de over 2 mio. årlige samtaler med ledige, som har under 26 ugers ledighed, og hvor ca. halvdelen er tilbage i arbejde efter 13 ugers ledighed.

”Samtaler er et rigtig godt værktøj til at få ledige i job. Men vi skal bruge samtalerne meget klogere og mere fleksibelt ift. fx form, end vi gør i dag. Det handler også om at prioritere færre til dem, der selv kan finde et job, og flere til dem, der har brug for en mere håndholdt og personlig indsats,” siger udvalgsformanden.

Medarbejdernes faglighed skal i spil

De ledige skal med andre ord mødes af et jobcenter i øjenhøjde, der er tidssvarende og giver mening for den enkelte. Og hvor medarbejdernes faglighed i langt højere grad kommer i spil i forhold til at vurdere, hvordan, hvornår og med hvilket indhold den enkelte ledige bedst kommer videre.

”Vi skal turde tage det næste skridt og udnytte potentialet ved de digitale muligheder. Og vi skal give rum og vise tillid til, at medarbejderne ud fra en faglig vurdering kan tilpasse indsatsen til den enkelte borger og virksomhedernes ønsker og behov. En faglighed, der skal understøttes af en kommunal strategi for indsatsen og af forskning om, hvad der virker. Frem for at være styret af regler, kontrol og produktions-styringslogik,” siger Thomas Kastrup-Larsen.