Læserbrev af: Karin Østerby, afdelingsformand for HK MidtVest. 

2017 er i gang, og ét af de store temaer bliver uden tvivl, hvor længe vi skal blive på arbejdsmarkedet. 

Én af supermarkedskæderne havde engang et slogan, der hed: Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere. Det blev skrottet til fordel for et nyt, men nu har statsminister Lars Løkke Rasmussen åbenbart taget det gamle slogan til sig.

I hvert fald lagde han i sin nytårstale op til, at vi alle sammen skal blive lidt længere – på arbejdsmarkedet.

”Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet. Så kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn”, sagde han og åbnede dermed op for en debat om pensionsalderen.

Væk er åbenbart den tidligere Løkke-regerings forslag fra sensommeren sidste år om som led i 2025-planen at hæve pensionsalderen med seks måneder til 67,5 år. Nu hedder det lidt længere – men hvad er lidt længere?

Det siges, at Regeringen til foråret vil spille ud med et forslag om at hæve pensionsalderen til mindst 68 år. Med virkning allerede fra 2025 og ikke fra 2030, som et bredt politisk flertal i Folketinget ellers allerede har besluttet.

De mange danskere heriblandt en del af HK’s medlemmer, der i dag er mellem 54 og 59 år, kan altså risikere at blive kastebolde i et politisk spil på Christiansborg. Mange af dem er godt i gang med at planlægge deres pension. Nu kan de risikere at få forudsætningerne for deres planer ændret.

Noget andet er, om de, der kan se frem til at skulle blive længere på arbejdsmarkedet, har helbredet til det.

Mange af HK’s medlemmer har været rigtig mange år på arbejdsmarkedet og har i dag skader i bevægeapparatet som følge af, at de eksempelvis har knoklet ved kassebåndet i et supermarked, som lagermedarbejdere eller på kontor med mange ensidige gentagne belastninger.

Jeg synes, at de, der kan og har lyst til at arbejde, til de er højt oppe i alderen, skal have mulighed for det – vi ser jo seniorer, der slet ikke er parate til at forlade arbejdsmarkedet, selv om de har nået pensionsalderen. Men de, der er nedslidte, skal have mulighed for at trække sig tilbage og nyde et langt og velfortjent otium med mere tid til børn og børnebørn.

I sin nytårstale sagde statsministeren flere gange, at ”alle skal have et håb for fremtiden” og, at ”vi skal gøre alle til fremtidens vindere”.

Men, hvordan kan vi give alle håb for fremtiden og gøre dem til fremtidens vindere, når man indfører loft over kontanthjælpen, som tager muligheder fra dem, der har færrest i forvejen, og når man skærer i SU’en og indfører et uddannelsesloft, der gør, at man kun kan tage én statsfinansieret videregående uddannelse her i landet.

Uddannelsesloftet er noget, der bekymrer mig.

For det første: Man er ung, når man vælger, hvad man vil uddanne sig til. Uddannelsesloftet betyder, at har man valgt at uddanne sig til administrationsbachelor, kan man ikke senere vælge om og tage en anden bacheloruddannelse, som eksempelvis sygeplejerske, eller en uddannelse på et lavere niveau som eksempelvis akademiuddannelsen datamatiker. Man kan kun vælge opad med mindre, der er særlig efterspørgsel på området.

For det andet: Med de mange år, statsministeren gerne vil have, at vi skal være på arbejdsmarkedet, vil der være mange, der får behov for at skifte bane i arbejdslivet – af mange forskellige årsager. Arbejdsmarkedet udvikler sig, og brancher kan vokse eller forsvinde. Der kan blive brug for helt nye kompetencer, tænk bare på den udvikling, digitaliseringen medfører, og som statsministeren også kom ind på i sin nytårstale. Endelig kan den enkeltes lyst til jobbet eller branchen forandres. Alt sammen forhold, som gør, at vi kan have behov for at tage en ny uddannelse på samme niveau – eller et højere eller lavere.

Statsministeren tilkendegav i sin nytårstale, at han ”vil fortsætte det gode samarbejde mellem Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne” og, at han ”i det nye år vil arbejde for en fælles aftale om livslang læring. Så alle kan få de kvalifikationer, der skal til for, at de også har et arbejde om fem år. Ti år. Femten år”.

Jeg ser frem at høre nærmere om statsministerens tanker – der er brug for et udspil, der på trods af uddannelsesloftet sikrer HK’erne og alle de andre danskere på arbejdsmarkedet mulighed for at få de kvalifikationer, de har brug for, hvis de skal kunne passe ind i fremtidens arbejdsmarked og varetage nogle af de mange typer nye jobs, der er i vente.

Og så vil jeg slutte med at ønske alle medlemmer af HK i det midt- og vestjyske godt nytår.