Hjertestartere redder liv – tør du bruge én?

Af Birthe Harritz, Velfærdsdemokraterne
For ganske få år siden var der kun få hjertestartere i Danmark – og de fleste hang inde i bygninger, hvor man ikke kunne få adgang uden for åbningstid. Det var et problem. For ved hjertestop tæller hvert minut. Hurtig hjælp er helt afgørende.
I dag ser det heldigvis helt anderledes ud. Rundt omkring i landet hænger der nu mange hjertestartere – udenfor, synligt og tilgængeligt døgnet rundt. Det redder liv.
En hjertestarter er nem at bruge. Den fortæller dig trin for trin, hvad du skal gøre – og du kan ikke gøre noget forkert. Du kan heller ikke gøre situationen værre. Du kan faktisk være den, der gør forskellen mellem liv og død.
Alle registrerede hjertestartere kan findes på hjertestarter.dk. Og melder du dig som Hjerteløber, får du besked, hvis nogen i nærheden falder om – samtidig får du adgang til et opdateret kort over de hjertestartere, der er tættest på dig.
Jeg er personligt glad for, at det i dag er et krav, at alle, der tager kørekort, skal gennemføre et førstehjælpskursus, som også inkluderer brugen af hjertestarter. Det skaber tryghed og sikrer, at endnu flere tør handle, hvis uheldet er ude.
Til dig, der måske er i tvivl: Husk, det er bedre at gøre noget end ingenting.
Du kan ikke slå en død person ihjel – men du kan være med til at bringe liv tilbage
Kommentarer