Rødding

Hjertestarter på vej til Lokal Brugsen i Rødding

Foreningen ”Kunsten at redde liv” vil samle penge ind til opsætningen af en hjertestarter ved Lokal Brugsen.

I de kommende uger og måneder vil virksomheder i Viborg området derfor blive kontaktet af foreningen. Formålet er at rejse penge til at gøre Rødding til en hjertesikker by, ved at opsætte en hjertestarter der er tilgængelig 24 timer i døgnet, foran Lokal Brugsen (Kirkegade 21).

Foreningen ”Kunsten at redde liv” blev stiftet i 2012 for at få sat flere hjertestartere op. Fra begyndelsen har der været et særligt fokus på mindre bysamfund og idrætsforeninger.

– De mindre byer bliver tit overset. Indbyggerne i de mindre byer har samtidig som oftest længst til sygehuse og læger og responstiden for ambulancer er desværre alt for høj i de mindre samfund. Derfor har vi som nystiftet forening blandt andet valgt at fokusere på de mindre bysamfund, siger Torben Dalsgaard, fra ”Kunsten at redde liv”.

”Kunsten at redde liv” har overrakt mere end 700 hjertestartere siden begyndelsen i 2012. Flere byer i mere end 45 Kommuner landet over, har fået en hjertestarter af foreningen, og nu er turen kommet til Rødding.

Kommentarer