“Gratis” arbejdsplads til iværksættere er startet
Samarbejdet mellem VIBORGegnens Erhvervsråd og KnowHowZ om projektet, der skal fremme udviklingen af erhvervslivet i Bjerringbro, er i fuld gang.
De første tre nystartede iværksættervirksomheder er fundet og KnowHowz vil følge deres gang i huset de næste 3 måneder i deres åbne kontormiljø.
De tre heldige er:
- ARIADNE – Akademisk Projektledelse / Academic Project Management v/Annette Højen Sørensen
- Grafisk design og printstudie v/Sara Huus Lund
- Brorson Consult v/Anne Brorson
Men de er ikke alene. Ud over et sparringsforløb med Erik Sønderby, chefkonsulent fra VIBORGegnens Erhvervsråd, følges de løbende af deres mentorer.
– Projektet følges tæt af nøje udvalgte mentorer fra erhvervslivet, oplyser Erik Sønderby. – Ud over deres mentorer, følger vi naturligvis projektet meget nøje. Det er de første tre nystartede iværksættervirksomheder ud af mange, der kan modtage hjælp og kontorfaciliteter. Det er noget vi ser frem til.
Kommentarer