Glæd dig til en aften i bøgernes tegn
– Onsdag den 26. januar kl. 19 kan du komme til bogcafé på Bjerringbro Bibliotek i Gudenåhuset
Vinteren er over os med regn, rusk og kolde dage, så nu er der tid til at forkæle dig selv med nogle hyggelige timer i sofaen og en god bog eller to ved hånden.
Dine lokale bibliotekarer på Bjerringbro Bibliotek, Anette, Mette, Dagny og Lone, giver denne aften tips til, hvilke gode bøger det kunne være.
Viborg Bibliotekernes bogcaféer er åbne for alle. Både for dig der læser meget og gerne vil have et tip til at vælge de næste bøger, og for dig som gerne vil læse noget mere i hverdagen.
Bogcaféen d. 26. januar starter kl. 19 i Viften og varer ca. 1½ time, og da vi kalder det bogcafé, er der selvfølgelig kaffe og lidt sødt, som kan nydes efterfølgende.
Der er fri entré til arrangementet og tilmelding er ikke nødvendig
Kommentarer