Rødding

Fredag blev en folkefest til Lokaldysten i Rødding

Se billedserie Fredag var Lokaldysten nået til Rødding, hvor et sted mellem 150 og 200 borgere i alle aldre deltog i en af de 3 ruter. Foto: Viborg Netavis. Se flere billeder i galleriet.

Fredag aften løb var Lokaldysten kommet til Rødding, som havde en mindre folkefest ved søen.

I forhold til tidligere år så deltagelsen lidt sparsom ud, da Lokaldysten blev skudt i gang ved Rødding Sø klokken 17.30 fredag.

– Cyklerne plejer at holde massivt helt op til vejen lige før start, sagde Trine Svenstrup Kinch, som gav pinsen noget af skylden.

– Der er nok mange, der er kørt på en miniferie, vurderede hun.

Artiklen fortsætter under billedet…

Selv de små, som ikke kunne gå hele vejen selv, fik et armbånd for hver runde, de var med på. Her viser Valdemar på 3 år stolt sit første armbånd. Han havde fået et ‘lift’ af sin far, Simon. Foto: Viborg Netavis

Trine Svenstrup Kinch, som er næstformand i Lokalrådet, har stået for koordinering af arrangementet, og i år havde man blandt andet allieret sig med Langsøspejderne, som havde sat telt op. Så kunne deltagere og tilskuere komme i skygge – eller tørvejr, hvis det havde regnet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lokaldysten tiltrak også borgere, der ‘bare’ kom for at nyde den gode stemning. Her er det Amin Alundi (i blå trøje) med hustru og børn (tv), der har besøg af venner fra Aarhus, Mohammad Rasho og hustru med deres lille søn, Lavard, som sover i klapvognen. Foto: Viborg Netavis

Det viste sig, at der alligevel dukkede mange flere op efter starten, og efterhånden var både gå-, løbe- og cykelruterne fyldt godt op med borgere i alle aldre, ligesom målområdet efterhånden fik karakter af folkefest. Og da de to timer var gået lød vurderingen, at et sted mellem 150 og 200 børn og voksne havde deltaget.

Artiklen fortsætter under billedet…

Værtsbyen for Lokaldysten, får altid hjælp af kontrollanter af en anden landsby. Rødding havde fredag aften fået selskab af borgere fra Løgstrup. Her er det Poul Schøler Jensen (th), der har post med Else Rasmussen, Rødding, (med ryggen til. Foto: Viborg Netavis

LokalBrugsen deltog med en lille bod, hvorfra man kunne købe både grillpøser, snolder, frugt og forfriskninger – med og uden alkohol. Både uddeler, Trine Kjelsen og bestyrelsesformand Marie Nielsen var på pletten sammen med et par af pigerne fra butikken, som arbejdede gratis for det gode formål, og så havde de taget brugsens nye Maskot, Sigurd, med.

Som altid var en masse frivillige med til at få det hele til at glide.

Lokalbrugsen sørgede for at der kunne købes forfriskninger og noget at spise. Fra venstre; Uddeler Trine Kjeldsen, bestyrelsesformand, Marie Nielsen samt medarbejderne, Line og Rikke. Foto: Viborg Netavis

Røddingborgerne må vente på resultatet til 23 juni, hvoor vinderne kåres på Nytorv til Landsbytræffet ved Snapsting. Byen vandt den allerførst Lokaldyst i 2013, og nu håber man med den gode tilslutning kan gentage det i 2018.

Næste Lokaldyst finder sted i Hvam på torsdag 24. juni. Se hele planen herunder.

Hele køreplanen

  • 24. maj Hvam
  • 25. maj Knudby
  • 28. maj Vammen
  • 30. maj Karup
  • 31. maj Ørum
  • 1. juni Rødkærsbro
  • 6. juni Løvel
  • 7. juni Løgstrup
  • 8. juni Kjeldbjerg
  • 13. juni Ulbjerg
  • 14. juni Mammen
  • 15. juni Vejrumbro
  • 18. juni Skals

Følg med på Lokaldystens facebookside

 

Kommentarer