Foredrag: Ørslev kloster – et refugium for planter, dyr og mennesker
Mød biolog Nina Høj Christiansen, når hun d. 5. oktober på Hovedbiblioteket i Viborg fortæller om sit arbejde på Ørslev Kloster Arbejdsrefugium.
Biolog Nina Høj Christiansen er ansat i et projekt på Ørslev Kloster Arbejdsrefugium. Her undersøger hun, hvilke kulturplanter fra middelalderen og andre planter, der lever omkring klosteret. Et arbejde, der skal munde ud i en plejeplan, så Ørslev Kloster kan skabe et refugium for både planter, dyr og mennesker.
Det er mandag den 5. oktober klokken 19-21 på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg, at du kan høre Nina Høj Christiansen fortælle om sit arbejde på Ørslev Kloster.
Der er fri entré, og arrangementet afholdes efter de gældende covid-19 regler. Det er derfor nødvendigt at tilmelde sig via viborgbib.dk.
Viden i hverdagen
Viborg Bibliotekerne sætter spot på lokale eksperter i Viborg og omegn i foredragsrækken ’Viden i hverdagen’. Foredragene henvender sig til alle nysgerrige borgere, som ønsker at blive klogere på forskellige emner.
Kommentarer