Unge i 8., 9. og 10. klasserne får hvert år en vurdering af, hvor parate de er til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. I år viser opgørelsen, at flere elever i 9. og 10. klasse er vurderet parate til den ungdomsuddannelse, de ønsker sig.

Når flere unge i 9. og 10. klasse i år er vurderet til at være klar til at begynde på en ungdomsuddannelse i forhold til deres ønsker betyder det, at flere unge med stor sandsynlighed kan komme ind på den ungdomsuddannelse, de har stilet efter, og at færre unge skal til optagelsesprøve på ungdomsuddannelserne.

Nikolai Norup, som er næstformand for Beskæftigelsesudvalget, er meget tilfreds med udviklingen.

– Det er gode nyheder. Både for de unge, for ungdomsuddannelserne og for Viborg Kommune, der får en større gruppe af unge med en ungdomsuddannelse.

Beskæftigelsesudvalget har i 2019 investeret i at give vejledning til alle unge i Viborg Kommune, hvor det tidligere kun var de ikke-uddannelsesparate, som fik tilbud om individuel vejledning.

Vejlederne oplever, at de unge er meget realistiske i deres valg af ungdomsuddannelse, og at det faglige niveau har haft et endnu større fokus hos de unge end tidligere.

Også hos formand for Beskæftigelsesudvalget, Anders Bertel, vækker tallene stor tilfredshed.

– Det er godt arbejde af de unge, af grundskolerne og vejlederne. Her ser vi også, hvad der sker, når alle områder arbejder tæt sammen om den unge, som det er intentionen i byrådets sammenhængsmodel. Det tegner godt for de unges fremtidige uddannelsesforløb, lyder meldingen.

Tal og fakta

Sammenlignet med sidste skoleår er der sket et fald i andelen af ikke-uddannelsesparate, når man ser på elevernes parathed i forhold til deres ønsker for uddannelse.

• I 9. klasserne er andelen af ikke-uddannelsesparate faldet fra 16,5 procent i skoleåret 2018/19 til 9,5 procent i dette skoleår.
• I 10. klasserne er andelen af ikke-uddannelsesparate faldet fra 32,8 procent i 2018/19 til 14,8 procent i år.

Uddannelsesparathedsvurderinger

Uddannelsesparathedsvurderingerne begynder i 8. klasse. Vurderingerne skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. eller 10. klasse.

Det er Kommunens uddannelsesvejledere, der udarbejder en helhedsvurdering af uddannelsesparatheden efter dialog med eleven og lærerne. Helhedsvurderingen sker to gange om året i januar og juni.

I uddannelsesparathedsvurderingerne ser man både på elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger.

I år har der været en anderledes proces for 8. klasserne på grund af COVID-19. De er ikke blevet uddannelsesparathedsvurderet i juni. Uddannelsesparathedsvurderingen af 8. klasserne fra januar viste et mindre fald i andel ikke-uddannelsesparate på 2 procent i forhold til sidste skoleår.