Mønsted

“Flere børn i bevægelse” – den gode historie

Arkivfoto

Idrætsrådet vil gerne være med til at fortælle foreningernes mange gode historier om, at få flere i bevægelse. For eksempel har Mønsted IF et inspirerende eksempel med 4-6 årige.  

Som det nye projekt “Flere børn i bevægelse” som er et samarbejde mellem skolen, børnehaven, Mønsted idrætsforening samt Østfjendshallen, der skal være med til at motivere 4-6 årige børn til at bruge fritiden på idræt, når de forlader børnehaven.
 
Projektet bliver gennemført i samarbejde med instruktører fra blandt andet DGI og DBU samt DHF. 27 børn i aldersgruppen 4–6 år mødes i hallen tre gange pr uge af 1 -1½ times varighed. To gange formiddag og én gang eftermiddag.

27. oktober starter forløbet med dans, hvor en instruktør fra Glad dans i Viborg kommer i hallen.
Hvert modul afsluttes med et fællesarrangement, hvor børn og forældre afslutter modulet i hallen, for også at vise forældrene hvilke muligheder der findes i den lokale idrætshal.

Afslutningen på projektet er 10. maj 2018 hvor alle de involverede børn deltager i Kalkmineløbet i Mønsted, her skulle cirka 50 børn have været med i projektet.

Om projektet er bæredygtigt må tiden vise, men allerede nu er det helt sikkert at forløbet bliver gentaget efter sommerferien 2018. Med viljen til samarbejde mellem skole, institutioner og foreninger kan dette lade sig gøre, uden at økonomi skal spænde ben for det.

Kommentarer