Af bestyrelsen i Tjeleegnens Socialdemokratiske Forening:Solveig Nielsen, Eigil Jensen, Jørgen Dalager, John Tinghøj, Niels Phillipsen, Palle Egeberg  og Birthe Harritz

Med Kjelds bortgang har vi mistet en god kammerat, som vi vil komme til at savne, men samtidig vil huske tilbage på med stor veneration.

Tjele Kommune fik et dejligt friskt pust, da vi fik forskningscentret til Foulum. Mange af medarbejderne på forskningscenteret bosatte sig på egnen. Én af dem var Kjeld, der, sammen med familien, slog sig ned i Vammen.

Kjeld var et meget engageret menneske, og der gik da heller ikke lang tid, inden Kjeld blev valgt ind i både politiske, faglige og lokale foreninger.

Kendetegnende for Kjeld var hans dialekt, for selv om han havde opholdt sig mange steder i sit liv, så forblev han tro mod sit thymål. Ligesom hans trofasthed over for sproget, så var han også meget tro mod de tillidsposter, som han blev valgt til.

Vi skylder Kjeld en stor tak for de mange timer, han har investeret i partiet. Kjeld var en god ven, en god socialdemokrat og en god politiker, der besad en god evne til at se sagen fra modpartens side.

I den periode, hvor Kjeld sad i kommunalbestyrelsen i Tjele Kommune, var han med til at nedlægge skoler, blandt andet Vammen skole. Derved kom Kjeld i et dilemma mellem sin politiske holdning til privatskoler og sammenholdet i Vammen.

Kjeld valgte at støtte op om tilblivelsen af friskolen i Vammen, som han flittigt hjalp med mange forskellige opgaver, blandt andet hvad IT angår.

Kjeld var en meget hjælpsom mand, som brugte meget tid på de mange forskelligartede foreninger, han engagerede sig i.

Kjeld var også et meget gæstfrit menneske og var ikke bange for at lægge hus til, når vi holdt bestyrelsesmøder i partiet. Om sommeren sad vi altid i havestuen, så vi kunne nyde den fine og velholdte have, og inden vi gik hjem, var vi ofte omme for at se drivhuset og de flotte tomater, som han altid lykkedes med at få til at gro. Han havde de grønneste fingre.

Til trods for, at Kjeld havde travlt med arbejdet på forskningscentret, som familiefar og foreningsmenneske, så var han altid meget rolig og behagelig at samarbejde med – og så gjorde det jo heller ikke noget, at han var lun og havde en rigtig vestjysk og underspillet humor.

Æret være Kjelds minde.

Kjeld i sin elskede have. Blomsten, han står ved, var hans absolutte stolthed. Privatfoto