Få hjælp af en boligadvokat, når du skal bygge hus
Går du og drømmer om at bygge selv? Der er mange fordele ved at tegne og bygge sit eget hus. Hver mursten kan du lægge, som du vil, og drømmekøkkenet kan se ud, som du altid har ønsket det. Men på trods af den store selvbestemmelse i sådant et husprojekt, så er der kontrakter, papirer og skøder, der skal udfyldes korrekt.
Det kan en boligadvokat hjælpe dig med.
Det er vigtigt at få den rette køberrådgivning, når du skal købe nyt hus – men det er lige så vigtigt at få en boligadvokat ind over projektet, når du ønsker at bygge selv. Men hvad skal du være opmærksom på? Vi giver tre gode grunde til at få en boligadvokat til at hjælpe dig, så du kommer helskindet igennem nybyggeriet:
- Advokaten gennemgår kontrakten, en såkaldt entreprisekontrakt, med byggefirmaet, så I ikke bliver snydt og er dækket godt ind.
- Et advokatfirma sørger for, at du ikke møder op på indflytningsdagen og finder en masse fejl. Det gør de ved at følge op på byggeriet ved at tale med både entreprenøren og banken.
- En boligadvokat kan også hjælpe dig, hvis du opdager, at byggeriet ikke forløber efter planen. Det kan være, at tidsrammen skrider, eller der bliver brugt andre materialer end aftalt. Henvend dig straks til din advokat, og få ham til at føre korrespondancen med de ansvarlige. De har som regel mere forstand på alle de officielle papirer, som er underskrevet.
Husk, at det i længden sagtens kan betale sig at få en boligadvokat tilknyttet projektet. Det kan pludselig blive dyrt, hvis du midt i byggeriet finder ud af, at du ikke kan stole på entreprenøren eller håndværkerne. Sørg for at være dækket godt ind, så du har rådgivning ved hånden i alle tilfælde.
Lad en boligadvokat håndtere skødet
Et andet tilfælde, hvor du kan få brug for en boligadvokat, er ved tinglysning af dit skøde. Når du selv skal bygge, har du erhvervet dig en grund, som huset skal opføres på. Skødet til grunden skal tinglyses. Et skøde er et bevis på, at du har rettighederne til grunden. Her skal dokumenteres adresse, købesum, overdragelsesdato, køber og sælger.
Få en boligadvokat til at tinglyse det for dig, så du er sikker på, at det bliver registreret rigtigt. Hvis du ikke selv har kendskab til tinglysning, er det en svær proces at komme igennem. Et advokatfirma kan hurtigt få sat processen i gang, så du kan koncentrere dig om alle de spændende ting ved nybyggeriet.
Drømme uden besvær
Vi går alle med dejlige boligdrømme, men man hører desværre gang på gang, at et huskøb eller byggeri kan føre til årelange konflikter, som tærer på alle parter. Skulle det ende dårligt, og du skal ud i en retssag, så behøver du advokathjælp. Men kom al det i forkøbet ved at have en boligadvokat ved hånden fra dag ét. Det kan spare dig for at få din drøm knust.
Du kan nemt få hjælp online af boligadvokater, der kan vejlede dig med de mest presserende spørgsmål. Tinglysning er også nemt at spørge om hjælp til online. Det vigtigste er, at du er dækket godt ind, så du føler dig sikker hele vejen igennem forløbet.
Kommentarer