Debat og politik

Energipark Tjele: Borgermøde gav flere spørgsmål end svar

Susanne Kraft stillede flere spørgsmål ved borgermødet den 8. februar i Tjelecenteret. Arkivfoto: Gitte Hagsholm

Debatindlæg af Susanne Kraft, Kvorning.

For godt en måned siden var der stormøde i Tjele Centeret i Ørum om den planlagte ”Energipark Tjele”. 14 vindmøller på 185 m højde, 700 ha solceller, 35 ha industrianlæg med gyllebeholdere til biogasproduktion, samt methan- og brintproduktion, fremstillet af den strøm, der ikke kan afsættes. 

BioCirc med milliarderne fra investorer i baghånden vil etablere dette cirkulære anlæg med ”respekt for de omgivelser og samfund, de er en del af”. 

Der var mange gode argumenter og flinke folk, og derfor tillader jeg mig at spørge: Hvorfor er det lige, at man bruger god landbrugsjord til solceller og ikke tager, f.eks. Apples store haller ved Foulum? Hvorfor udnytter man stadigvæk ikke den overskudsvarme, der kommer derfra? 

Der blev nævnt, at byerne omkring det store anlæg vil kunne få hele og halve millioner til udvikling. Er det til støjvolde og beplantning? Vi bor jo her, fordi vi godt kan li’ det. Vi kan faktisk godt li, at der er stille, at der er mørkt, at der er natur. Men hvor er stilheden, når 100 lastbiler med hver 35 tons gylle kører dag og nat frem og tilbage, for at holde biogasproduktionen i gang? Og hvor er egentlig det cirkulære med sådan en transport? Og hvor er det lige gyllen i fremtiden skal komme fra, hvis vi gør, som regeringen gerne vil have og reducerer antal kvægbedrifter? Og hvor skulle al den græs komme fra, som man skal bruge til græsproteinfremstilling? 

En fordel ved placeringen af denne Tjele Industri Ø, som jeg nu vil kalde den, skulle være højspændingsværket, hvor man kan komme af med de store mængder EL. Og det lave befolkningsantal; man generer simpelthen så få mennesker, at det ikke betyder noget. Så lokker man med 100 arbejdspladser, men glemmer at fortælle, om ikke der også går arbejdspladser tabt? 

Argumentet er sikkert, at det har man ikke undersøgt. Ligesom man ikke har tal for, hvor mange mikropartikler fra vindmøllernes glasfiber og solcellerne, der slides af og hvor meget af det, der risikerer at komme i jorden eller grundvandet. Når nu Ørum får sit drikkevand fra det område under industriøen. 

Men en ting er helt sikkert: det hele bliver en succes, for det siger Bertel Majgaard. Han blev nemlig spurgt, hvem der hænger på omkostningerne, hvis noget ikke kommer til at gå, som forventet a la Kvols geotermi. 

Så det fik vi da svar på den aften. Men jo mere man tænker over projektet, fremtiden, bæredygtigheden og, hvordan det skal hænge sammen med andre politiske ønsker, des flere spørgsmål dukker der op.

Kommentarer