Er DU klar til at disrupte?
Mange tror, at disruption kun er for store virksomheder, men det er relevant for de allerfleste meget små virksomheder også. Det er nemlig ikke virksomheder, der disrupter virksomheder – det er mennesker.
Sådan siger Lone Thier, der besøger VIBORGegnens Erhvervsråd den 7. februar 2018, og hun stiller spørgsmålet ”Hvilken rolle kan DU spille i forhold til disruption? Er det DIT ansvar, eller skal du blot følge med strømmen?”
Teknologien medfører voldsomme forandringer. Hver dag præsenteres nye gennembrud, som kan overflødiggøre virksomheder og potentielt hele industrier. Udfordringen for danske virksomheder – fra de helt små til de meget store – er ikke til at tage fejl af. Selvom kerneforretningen umiddelbart synes stabil og måske endda succesfuld.
Så kom og hør ekspert inden for området, Lone Thier, fortælle, hvordan vi kan høste kræfterne i udviklingen og bruge dem til vores egen fordel, hvis vi tør tage et “disruption mindset” på os og forandre vores tilgang til både os selv og vores virksomhed.
Arrangementet foregår hos Hedeselskabet, og tilmelding til VIBORGegnens Erhvervsråd er nødvendig på ver.dk/aktivitetskalender.
Kommentarer