Visionære pædagoger uden for Danmarks grænser lader sig i høj grad inspirere af den danske naturpædagogik. Naturbørnehaven Høndruphus har for nylig ageret vært for en gruppe pædagoger fra Grækenland, der kom for at studere den danske model. 

Patrick Røikjær Gammelmark. Privatfoto

Af Patrick Røikjær Gammelmark, Lindum

Findes der et særligt dansk børnesyn?

Dét mener mange udlændinge i hvert fald – og særligt når det kommer til naturpædagogikken. Siden årtusindeskiftet har stadig flere pædagoger fra udlandet netop set mod danske naturinstitutioner for at studere vores udsyn, metoder og tilgange til pædagogikken. 

I sidste uge kunne Naturbørnehaven Høndruphus i landsbyen Lindum nær Viborg byde otte udenlandske gæster velkomne. De kom fra Grækenland, og i to dage skulle gæsterne være med i institutionens og børnenes hverdag. Her skulle de lære af de rutiner, metoder og rammer, der udgør en del af de danske børns lille verden i den hyggelige institution.

Studieturene fra udenlandske pædagoger har i mindst 11 år haft en fast plads i Naturbørnehaven Høndruphus’ årskalender. Det fortæller Kamilla, der er daglig leder i børnehaven.

– Det har altid været sådan, mens jeg har været her, fortæller hun.

Og man kan vist heller ikke sige, at Naturbørnehaven Høndruphus, beliggende i Viborg Kommunes nordøstlige udkant, minder om en helt almindelig børnehave. Institutionen ligger nemlig midt i skoven i et hyggeligt, lille bindingsværkshus med stråtækt tag, med mange forskellige dyr på grunden og uden noget afskærmende hegn. 

Ja, det er nok de færreste, som tænker på ordet “institution”, når de passerer den hjemmelavede bom-pind, der markerer skellet mellem den lille grusvej og børnehavens gårdsplads. Ikke desto mindre træder man altså her ind over tærsklen til et sted med en bevidst pædagogik. Mere om den senere.

På opdagelse i Lindum skov, børnenes legeplads. Privatfoto

Store forskelle

Hvis man som dansker synes, at der er stor kontrast mellem det billede, der tegnes her, og en ‘almindelig’ institution, så er forskellen endnu større, når mange udlændinge giver sig til at sammenligne Naturbørnehaven Høndruphus med det, de selv kender til.

– Der er mange, der spørger ind til, hvad vi gør, når vi ikke har noget hegn omkring børnehaven. Særligt pædagoger fra Kina er optaget af den ‘farlige leg’. De er vant til, at børnene endelig ikke må komme til skade i børnehaverne. De får sig lidt af et chok, når de kommer her, griner Kamilla.

At børnene får lov til at teste grænser af i naturen, er en del af børnehavens bevidste naturpædagogik. En lille gruppe børn sidder eksempelvis og snitter pinde henne ved børnehavens bålsted – under opsyn, selvfølgelig. I naturbørnehaven får alle børn lov til at snitte. De ældste børn bruger en dolk, mens de mindre børn øver sig med en kartoffelskræller. 

 Det danske børnesyn

At udlandet har brug for at fordøje den måde, vi danskere omgås vores børn med, er ikke noget helt nyt fænomen.

I 2013 fik historier om danske spædbørn, der sov uden for i minusgrader, flere udenlandske aviser til at skrive artikler, hvor de undrede sig over danskernes ‘risikovillige’ praksis. Udlandets forargelse eller forbløffelse har gentaget sig for nyligt via en viral video på TikTok fra en amerikaner, der bor i Danmark.

Men i Danmark, og i resten af de skandinaviske lande, er det nærmest en stolt tradition at lade sine børn sove udenfor. Faktisk fraråder de danske sundhedsmyndighederne først, at barnet sover udenfor, når det er koldere end 10 minusgrader.

At børnene godt kan, på trods af de voksnes frygt for eventuelle farer, er en af hjørnestenene i det danske børnesyn.

– Tillid og tro er værdier, der er med til at bestemme, hvordan vi ser på børnene herhjemme. Det er børnenes evne til at kunne – at de selv kan finde vej, at de selv kender grænserne. Og også, at de selv kan lære gennem leg, fortæller Kamilla.

I mange andre lande viser denne tro på børnene sig ikke lige så stærkt som i Danmark, fortæller Kamilla: 

– I mange andre kontekster fokuserer pædagogerne på det, man som voksen kan lære børnene. Det bliver læringen, der er i fokus. I dansk pædagogik sker læringen derimod gennem leg – børnenes egen leg, påpeger hun og tilføjer:

– Og det er netop denne tillid til og tro på børnene, der gør den danske naturpædagogik til et spændende case-studie for udenlandske pædagoger. For her kombineres den almindelige respekt for alle naturens skatte og potentielle farer med troen på barnets egne evner til at være i og lære af verden.

Der er dog også plads til de mere almindelige hverdagsspørgsmål, når børnehaven gæstes fra udlandet.

– Vi får både store og små spørgsmål. Ud over de spørgsmål, der kræver mere refleksion, bliver vi fx også ofte spurgt om, hvad vi gør med de børn, der skal sove, eller også vil de vide mere om vores toiletfaciliteter, griner Kamilla.

De udenlandske gæster ved naturbørnehaven. Privatfoto

Lokal organisation formidler studieturene

Bag de mange studieture til danske naturbørnehaver og -institutioner står den lokale, danske organisation, InsideOut Nature.

Organisationen blev grundlagt i år 2000 af to udenlandske visionærer, Jane Williams-Siegfredsen og Markos Zangas-Tsakiris. Hver især har de ladet sig inspirere af den danske naturpædagogik og set, hvad den kunne gøre for mange udenlandske institutioners måde at arbejde med børn på.

I dag arbejder InsideOut Nature med at eksportere den danske naturpædagogik til udenlandske børnehaver over hele verden.