Ørum

Dagli’Brugsen Ørum julehyggede om kunderne

Se billedserie Mange af kunderne var interesserede i at smage den ris a l'amande med kirsebærsauce, som medlemmer af brugsens bestyrelse delte ud af. Foto: Nicklas Middelhede

Lørdag holdt Dagli’Brugsen i Ørum sin traditionsrige julehyggedag  med smagsprøver og masser af gode tilbud.

Hvert år op til jul holder Dagli’Brugsen en ‘julehyggedag, hvor brugsens  bestyrelse stiller op i butikken for at give smagsprøver på  ris a l’amande med kirsebærsauce og forskellige skæreoste – og for at få sig en sludder med kunderne om stort og småt. I år foregik det i lørdags den 14. december mellem klokken 14 og 16.

Molfoør-udvalget er også altid på besøg i butikken denne dag, traditionen tro for at præsentere og dele smagsprøver ud på den nye Molfoørvin, som netop er kommet på gaden. Vinen sælges i brugsen samt, naturligvis, i forbindelse af Molfoørfesten i august og ved andre arrangementer i løbet af året. To kroner af hver solgt flaske går til idrætsforeningen, så den vin kan man drikke med god samvittighed.

Mange kunder kom igennem butikken lørdag, hvor der også var mange gode tilbud på hylderne.

Der blev langet masser af ostesmagsprøver ud til kunderne, som for de flestes vedkommende kvitterede med et køb. Foto: Nicklas Middelhede
Der var masser af gode tilbud i butikken, og kunderne købte flittigt. Så brugsuddeler Arne Andersen (i baggrunden) og personale havde nok at se til med at fylde varer op. Foto: Nicklas Middelhede
Molfoørfestens nye ridefoged, Kim Fagerlin (th), var sammen med det øvrige Molfoørudvalg i brugsen lørdag for at dele smagsprøver ud på den nye Molfoørvin. Foto: Nicklas Middelhede

Kommentarer