Vejrumbro

Børn og unge mødtes til mini CykelTrial camp i Vejrumbro

Se billedserie Omkring 25 børn og unge og deres forældre hyggede sig på den selvbyggede cykeltrialbane i Vejrumbro. Foto: Gitte Hagsholm. Se flere billeder i galleriet

Fredag og lørdag i sidste ugevar der livlig aktivitet på den hjemmebyggede cykeltrial-bane i Lasse Poulsens have i Vejrumbro, som vi også fortalte om for et par uger siden. Omkring 25 børn og unge i alderen 4 til 25 år var samlet i to dage for at hygge sig sammen om den særlige cykeldisciplin.

Fredag og lørdag i sidste uge havde Ole Kristensen og Lasse Poulsen, Vejrumbro, arrangeret en to dages cykeltrial camp for nogle af de mange børn og unge, som Ole Kristensen træner i Viborg Trial Club.

Nogle kom bare forbi for en enkelt dag, mens andre havde taget slået telt op i den store have, hvor den hjemmebyggede bane efterhånden har fået en anselig størrelse.

Der blev kørt og trænet teknik på livet løs, da avisens udsendte besøgte campen fredag, hvor det dejlige vejr også havde lokket flere lokale borgere til at kigge forbi.

Sidst på dagen blev der tændt op for grillen og hygget helt til midnat. Men allerede klokken fem næste morgen var de første børn igen ude og oppe på cyklen igen, kunne nogle af naboerne berette.

Ole Kristensen (tv) har skabt stor interesse for cykeltrial blandt børn og unge, og han begejstres selv ved den entusiasme, børnene lægger for dagen, når de tester deres evner. ”De finder ud af, at det ikke er svært, når bare de koncentrerer sig. Og så får de en enorm tro på sig selv, og den kan de bruge til meget andet end at cykle,” fortæller han. Foto: Gitte Hagsholm
Deltagerne til mini-campen trak entusiaster langvejs fra. Blandt andet en famile fra Demstrup, hvor yngste medlem, Thor (tv på billedet) på fire år, blot tre uger tidligere for første satte sig på en rigtig trialcykel. Her tester han banen med sin far. Foto: Gitte Hagsholm
Ole Kristensen træner også nogle af Danmarks – og verdens – bedste cykeltrialatleter. Her er det Jonas Boritz Kristiansen (23). 2013 vandt han Junior VM, og i dag ligger han nummer 8 på verdensranglisten. Men derfor synes han, alligevel, det er fedt at komme til Vejrumbro og hygge med alle de andre. Og netop den kultur er meget kendetegnende for sporten og udøverne, siger Ole Kristensen. Foto: Gitte Hagsholm

Kommentarer