Bjerringbro

Bjerringbro-par indvier nyt Bed & Breakfast med hele herligheden

'Herligheden' er navnet på et nyt Bed & Breakfirst i Bjerringbro. Grundlovsdag er der åbent hus. Fremsendt foto

Bjerringbro har fået et nyt Bed & Breakfast. ‘Herligheden’ hedder stedet som fremvises ved et åbent hus arrangement Grundlovsdag,

Mandag 5. juni holder Astrid Holmriis og Niels Jacobsen åbent hus i ‘Herligheden’, som de kalder deres ‘Bed & Breakfast (B&B), på adressen Storegade 24 i Bjerringbro.

Parret overtog ejendommen 16. januar, og siden har stedet undergået en gennemgribende renovering og modernisering med blandt andet 2 helt nye badeværelser. Huset opfylder nu også brandmyndighedernes krav for et mindre hotel.

‘Herligheden’ har 6 værelser, heraf flere med eget bad og toilet. Herudover er huset indrettet med en spisestue til morgenmadsgæsterne.

Artiklen fortsætter under billedet…

‘Herligheden’ har 6 værelser. Dette er ‘Minnas stue’. Fremsendt foto

Møde- og selskabsfaciliteter

I tilknytning til spisestuen er der indrettet salon “til en stille stund”, hvor gæsterne slappe af oven på en travl dag.

Huset kan også tilbyde mødefaciliteter til 12 personer, og Pramdragerstuen i underetagen er indrettet som et mindre selskabslokale med plads til 24 spisende gæster.

Her er tilknyttet anretterkøkken med køle- og fryseskabe, opvask- og vaskefaciliteter. ‘Herligheden’ har desuden en hyggelig pejsestue, hvor gæsterne kan nyde kaffen efter middagen.

I forbindelse med hall’en har man indrettet toilet og bad med infrarød sauna, som kan benyttes af stedets gæster eller lejes af udefrakommende.

Astrid Holmriis og Niels Jacobsen glæder sig til at vise interesserede gæster rundt i hele ‘Herligheden’, som er udsmykket med hjælp fra lokale kunstnere, fra klokken 14-17.

Følg også Herligheden på facebook

Salonen, som ligger i forlængelse af spisestuen. Fremsendt foto

Kommentarer