Uddannelse

AU Viborg i Foulum inviterer til åbent hus på lørdag

I august sidste år bød AU Viborg i Foulum elever til tre nye uddannelser velkommen. På lørdag kan interesserede og eventuelt nye studerende komme og høre mere om uddannelserne og studiemiljøet. Arkivfoto: Gitte Hagsholm

Lørdag den 1. marts holder vi endnu engang åbent hus på AU Viborg – og pressen er inviteret. Mød studerende og undervisere fra nogle af vores uddannelser og oplev studiemiljøet og den glade summen af liv fra unge mennesker, der måske engang vil læse Dyrevidenskab, Plante- og fødevarevidenskab eller Veterinærmedicin.

Mere end 230 har indtil nu tilmeldt sig lørdagens åbent hus på AU Viborg i Foulum, hvor man ser frem til besøg fra de mange unge mennesker, som overvejer at læse en af de tre uddannelser, der første gang slog dørene op i august sidste år.

Til åbent hus kan de potentielle studerende besøge forskellige stande, hvor de kan få svar på deres spørgsmål om AU Viborgs uddannelser, studiemiljøet, ansøgning og optag, Viborg som studieby og studieboliger.

Der vil også være rig mulighed for at udforske campus, tale med studerende samt høre oplæg om Plante- og fødevarevidenskab, Dyrevidenskab og Veterinærmedicin.

Arrangementet finder sted på AU Viborg, Blichers Allé 20 i Foulum, 8830 Tjele. Find os her.

Der er god plads til at parkere ved AU Viborg, og det er gratis at parkere. Du kan finde parkering ved hovedindgangen eller ved et af vores andre parkeringsområder.

Man er velkommen til at holde på alle p-pladser – også selvom der står ‘Medarbejderparkering’, oplyser AU Viborg.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

 

Kommentarer