Samfund

Ansøgertal for Region Midtjylland tydeliggør behov for reform af professionsuddannelserne

Studiemiljø på VIAs campus i Aarhus. Pressefotos: VIA University College

Der er igen i år udsigt til mange ledige studiepladser på professionsuddannelserne i Region Midtjylland. Behovet for en effektiv reform, der matcher både arbejdsmarkedet og fremtidens unge, er akut, understreger VIAs rektor, Harald Mikkelsen.

Fredag 5. juli klokken 12.00 var der deadline for at søge ind på de videregående uddannelser gennem kvote 1. De godt 40 professionsuddannelser hos VIA University College i Region Midtjylland har i år samlet modtaget en anelse færre førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Men samfundet har brug for langt flere ansøgere, hvis uddannelserne skal matche arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, påpeger VIAs rektor Harald Mikkelsen.

Han pointerer, at det haster med en reform, der gør det mere attraktivt at vælge fx en sundhedsuddannelse, da sundhedssektoren mangler både sygeplejersker og øvrigt sundhedsfagligt personale som fx bioanalytikere og fysioterapeuter. Tilsvarende er der samfundsmæssigt mangel på fx socialpædagoger, socialrådgivere og ingeniører.

– Vi er rigtig glade for, at der er en del uddannelser, der kan notere sig en stigning i antallet af ansøgninger sammenlignet med sidste år. Men det bringer os desværre stadig ikke på niveau med behovet. Den helt store udfordring er, at søgningen til de fire store uddannelser på velfærdsområdet til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver på landsplan er faldet med 33 procent fra 2016 til 2023, fremhæver Harald Mikkelsen og fortsætter:

– Som tallene ser ud, er det kun i Aarhus, VIA kan forvente at få studiepladserne stort set fyldt op, og dét har alarmerende konsekvenser. Hvis vi ikke får professionsuddannede nok, kan det på sigt føre til en undergang af det danske velfærdssamfund, som vi kender det i dag.

Pædagoguddannelse under pres

I alt er der i år 7.036 ansøgere, som har en uddannelse hos VIA University College øverst på deres ønskeliste som førsteprioritetsansøgninger mod 7095 i fjor. Totalt har VIA modtaget 13.612 ansøgninger i år, hvilket er 116 flere end i 2023.

En del af fremgangen finder man i nogle af de nye uddannelser, som VIA udbyder fra 2024. Det gælder blandt andet uddannelserne til bandagist i Horsens, softwareingeniør i Viborg og bygningskonstruktør i Randers. Hertil kommer alternative uddannelsesformater med såkaldte ”netudbud” af uddannelserne til blandt andet maskiningeniør og socialrådgiveruddannelsen, som har vist sig populære.

Til gengæld er der nedgang i søgningen til pædagoguddannelsen, der går tilbage på tværs af regionen – antallet af førsteprioritetsansøgere til uddannelsen er faldet med ni procent samlet set.

Bedre står det til med sundhedsuddannelserne, der under ét er gået omkring fire procent frem i forhold til sidste år. Ser man på sygeplejerskeuddannelsen alene ser det endnu bedre ud, for her stiger antallet af førsteprioritetsansøgere med hele ti procent.

For socialrådgiveruddannelsen er søgningen, med en tilbagegang på godt to procent, en anelse dårligere end sidste år. Den udvikling kommer efter en årrække med fald i ansøgertallene til den vigtige samfundsuddannelse.

Reform skal sikre bedre undervisning og feedback

Samlet set tegner udviklingen i søgningen til de store sundheds- og samfundsuddannelser et billede af en uddannelsessektor med et stort behov for reform, siger Harald Mikkelsen.

– Vi håber, at regeringen meget snart er klar til at præsentere den bebudede reform af professionsuddannelserne. Det er en hasteopgave, for vi har akut behov at få løftet professionsuddannelserne i hele Danmark. Den kommende reform skal sikre, at de nye generationers ønsker og ambitioner for valg af uddannelse bliver mødt bedre end i dag, og at de studerende bliver rustet med de rette kompetencer til at matche den hastige udvikling på arbejdsmarkedet, understreger han.

VIAs rektor har en række konkrete bud på, hvad den kommende reform bør indeholde for at gøre professionsuddannelserne mere attraktive, så fx flere stx-gymnasieelever fremover søger ind og færre falder fra undervejs.

Harald Mikkelsen efterlyser rammer og økonomi til at styrke uddannelseskvaliteten, fx ved at give de studerende flere undervisningstimer på små hold, mere praksisrettet undervisning og træning, mere vejledning og feedback samt bedre praktikforløb. Han påpeger i den forbindelse, at særligt pædagog- og socialrådgiveruddannelsen er stærkt underfinansierede i dag.

– Det er også afgørende, at der bliver investeret i kompetenceudvikling af underviserne på professionshøjskolerne og i at få skabt differentierede uddannelsestilbud, da der er store forskelle i de studerendes faglige forudsætninger, siger Harald Mikkelsen.

Behov for bedre karrieremuligheder

Han ønsker tillige, at den kommende reform styrker videreuddannelsesmulighederne for professionsuddannede.

– Det er vigtigt at få åbnet nye karriereveje og muligheder for specialisering for professionsuddannede – fx i form af professionsrettede kandidatuddannelser. Når unge vælger uddannelse, har mulighederne for at videreuddanne sig inden for sit fag nemlig høj prioritet, ligesom det samfundsmæssigt er nødvendigt at fremme livslang læring, siger Harald Mikkelsen.

Han fortæller, at VIA selv over flere år har søsat en række initiativer inden for de eksisterende rammer for at rekruttere så mange kvalificerede studerende som muligt, men at en overordnet reform, der styrker professionsuddannelsernes attraktivitet, er nødvendig.

 

 

Kommentarer