Debat og politik

Alternativet er et seriøst parti

Ellen Frydendal. Privatfoto

Debatindlæg af Ellen Frydendal, Batum Hedevej 3, 8830 Tjele

Jeg har i mange år tilhørt Radikale Venstre. I 2019 gik jeg over til Alternativet, da jeg indså, at det var et mere klimavenligt parti, og jeg gerne ville støtte Alternativets Stine Isaksen i sit politiske arbejde.

Siden da er jeg kun blevet bekræftet i mit valg. Stine er bredt funderet, arbejder hårdt og går ned i substansen, når hun arbejder med en problemstilling. Alternativet er med tiden vokset til at blive et seriøst parti.

I juli udgav partiet et velargumenteret transportudspil. Her nævnes Hærvejsmotorvejen, som et af de mange motorvejsprojekter, som partiet vil sige fra overfor.

I dag er Stine Isaksen transportordfører for Alternativet. Hun vil gøre alt, for at Hærvejsmotorvejen ikke bliver til noget, men derimod grønne veje til Viborg. Viborg har nemlig brug for bedre vej- og jernbaneforbindelser til omverdenen.

Kommentarer