Åben udgravning i Arnbjerg i løbet af sommeren
Viborg Museum inviterer to gange i sommerperioden viborgensere og turister med på en kigger i den arkæologiske udgravning i Viborgs nye, store bydel, Arnbjerg.
I Arnbjerg har arkæologerne foreløbigt undersøgt 20 hustomter fra både yngre stenalder og fra bronzealderen. Der er også rester af tre gravhøje.
Museumsinspektør og arkæolog Ida Westh Hansen viser rundt og fortæller om de mange interessante fund i udgravningerne. Hun vil også forklare, hvordan arkæologer griber opgaven an med at udgrave så stort et område.
To arrangementer
Der er to ture i løbet af sommeren. Den første ‘åben udgravning’ finder sted tirsdag den 18. juni, men den anden finder sted onsdag den 18. juli.
Turen varer cirka en time – begge dage fra klokken 15 til 16, og det er gratis at deltage.
Mødested
Man mødes ved skurvognene på adressen Søndersøvej 94 i Viborg. Der er sat et skilt op ved adressen med pil mod udgravningen.
Parkering og terrænforhold:
Der er mulighed for at køre helt op til udgravningen, men vær opmærksom på, at der i parkeringsområdet er forholdsvis høj beplantning og jordbunker. Selve udgravningsområdet er mere fladt. Husk praktisk fodtøj og overtøj, hvis dagen byder på regnvejr.
Kommentarer