Mønsted

7 weekendindbrud i Fjends

Tyvene havde travlt i Fjends-området i weekenden.

Starten gik fredag formiddag mellem klokken 10 og 11 i en villa på Dyssehøj i Stoholm. Et vindue blev afmonteret og huset derefter gennemrodet. Der blev stjålet en iPad, kontanter, guldsmykker og en pung med diverse kort.

Lørdag eftermiddag og aften i tidsrummet mellem klokken 14.00 og 22.45 stod Svalevej i Mønsted for skud – også i den grad. Der blev brudt ind i hele fem villaer. Det er endnu ikke opgjort, hvad der mangles i de fire villaer. Den femte mener ikke, der mangles noget.

Sidst var der lørdag nat et indbrud på Bækvej i Mønsted, hvor et vindue blev brudt op med koben, og tyvene derefter løb med 2000 kroner i kontanter, en bærbar Lenovo og en Samsung telefon.

Kommentarer